BETTINA BAKDAL – BEKLÆDNINGSDESIGNER

BETTINA BAKDAL

TEKST: ROSEMARIE USSING
FOTO: HELENE SØREM

Portræt af Bettina
Bakdal Tøjdesigner

Vi besøger den danske designer Bettina Bakdal, bliver lukket indenfor i hendes værksted i en baggård i Ryesgade, som hun deler med 12 andre kvindelige beklædningsdesignere.

Som 9-årig forelsker en ung Bakdal sig i en gammel symaskine på et marked i byen. Dette bliver begyndelsen på hendes interesse for at sy og kreere tøj. Hun køber den gamle maskine og reparerer, som 9-10 årig, brugte symaskiner og sælger dem videre.

Og så begynder hun for alvor at sy.

I løbet af teenageårene florerer hun en del i punkmiljøet, hvor det bliver naturligt for hende af gå i egne kreerede klæder. Hun færdiggør HF og stabler som 19-årig sit eget mærke på benene. Køber genbrugstøj, syer det om og får det til salg i en lille butik i Lars Bjørn Stræde i København.

”DET VAR HELT FANTASTISK AT KOMME IND PÅ DESIGNSKOLEN, VÆRE I ET MILJØ HVOR INTERESSEN FOR AT SKABE BEKLÆDNING VAR FÆLLES OG HVOR ALLE KUNNE SE MULIGHEDERNE I DET”

Men efter et par år går det op for Bakdal at hun savner nogle færdigheder i håndværket.

”Fra den dag jeg vidste jeg ville designe tøj, har jeg altid haft en lidt naiv forestilling om, at jeg skulle ende med at designe for de helt store modehuse, så en uddannelse ville måske være en meget god idé..” Hun søger ind på Designskolen som 27-årig i København og kommer ind ved første forsøg: ”Det var helt fantastisk at komme ind på designskolen, være i et miljø hvor interessen for at skabe beklædning var fælles og hvor alle kunne se mulighederne i det.” Hun færdiggør skolen og får som 32-årig en plads i det værksted i Ryesgade, hun er en del af i dag.

I år 2000 stifter hun sammen med 5 andre designere mærket Könrøg, der får stor omtale og succes nationalt og internationalt. ”- Alle troede vi var rige, men det var vi overhoved ikke.”

Efter seks år vælger Könrøg at lukke, Bakdal fortsætter i eget navn, men vælger også at lukke det ned i december 2005. To dage efter bliver hun tilbudt en stilling som designer for Inwear. Hun får 6 mand under sig og bliver for første gang indehaver af et fast job med høj. Før kunne hun sælge 3 varianter af den samme striktrøje, nu kunne antallet nå op de 30.000.

Hun arbejder to år for Inwear hvorefter hun vælger at sige op. Hun har siden arbejdet som kostumeansvarlig på diverse spillefilm bl.a. ”Max Pinlig” og ”Broderskab” og blev efterfølgende fastansat som underviser på Koldings Designskole.

I dag er hun er tilbage i eget navn. Hendes design er meget knyttet til hendes personlighed og dets udtryk, en kombination af et klassisk, enkelt flair tilkoblet skulpturelle silhuetter.

BAKDAL NYDER AT VÆRE ET LILLE FIRMA OG SIN EGEN BOSS: ”JEG VIL HELLERE SÆLGE TRE PAR BUKSER END 800, SÅ MEGET TØJ HAR VI ALTSÅ IKKE BRUG FOR I VERDEN.”

Hun har fokus på bæredygtighed og laver primært sit tøj i uld og animalske materialer, der forhandles i to butikker i København. Bakdal nyder at være et lille firma og sin egen boss: ”Jeg vil hellere sælge tre par bukser end 800, så meget tøj har vi altså ikke brug for i verden.” Hendes sidste kollektion blev vist i Børsen til modeugen i februar.

Og når det kommer til valg af modeller har hun gjort tingene en del anderledes:

”Jeg har gennem tiden set hvordan modellerne i branchen bliver tyndere og tyndere. Det er trist. Jeg bruger selv modeller i alle aldre og i mere normale størrelser. Halvdelen af mine modeller er professionelle den anden del er et udpluk af venner, bekendte eller folk jeg opdager på gade, som på en eller anden måde ser fantastiske ud. Jeg har svært ved kun at se tøjet på unge piger, tøjet skal jo præsenteres for og bæres af rigtige kvinder, i alle aldre og størrelser.”

En klog, eftertænksom og meget kreativ-drevet dame. Vi siger tak for et inspirerende besøg, Bakdal!

Udtalelser i artiklen er udtalte citater fra Bakdal selv.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close