FRANCISKA ROSENKILDE – POLITIKER

FRANCISKA ROSENKILDE

TEKST: SOFIE KATRINE JOHANSEN
FOTO: SOFIE KATRINE JOHANSEN

Portræt af Franciska Rosenkilde
Folketingskandidat for Alternativet

“Franciska, en dag bliver du politiker” – 7. klasses lærer på Sølvgade skole

Således lød ordene til Franciska Rosenkilde, folketingskandidat for det nye grønne parti Alternativet. Men det har ikke altid ligget i kortene, at Franciska skulle blive politiker, og vejen dertil har bestemt heller ikke været hverken lige eller kedelig.

Franciska voksede op på Vesterbro i 70’erne i en tid med oprør, kreativitet og opbrud. Her blev grundstenene lagt til en ægte københavner. Faren var med til at starte Christiania og moren blev, i løbet af Franciskas barndom, uddannet som mimer i Paris. Men Franciska ville mere end ‘bare’ at være kreativ. Hun startede i gymnasiet, selvom forældrene satte spørgsmålstegn ved nødvendigheden. Dualismen mellem det kreative og det boglige har altid været en gennemgående del af hendes liv, hvilket hun i dag har formået at forene gennem politikken. Franciska endte også med at droppe ud af gymnasiet for derefter at starte igen adskillelige gange. Det blev heller ikke til en studentereksamen, men i stedet en HF fra Frederiksberg.

”MAN ER ALDRIG PÅ OMVEJE, HVIS MAN GÅR EFTER SIN MAVEFORNEMMELSE”

For Franciska ville det hele. Hun har aldrig gjort noget den lige vej, men er altid endt på benene. Det vigtigste for Franciska har nemlig altid været at følge sin mavefornemmelse. Der vil altid være et dilemma mellem det man bør gøre og det man har lyst til at gøre. Men som Franciska pointerer “der er intet som man bør gøre”. Franciska arbejdede i mange år på Cafe Wilder, hvor hun mødte faren til sit barn. De var sammen i mange år, men i takt med at forholdet til kæreste gik dårligere og dårligere begyndte Franciska at opholde sig mere i køkkenet. Køkkenet blev et frirum, og maden samlingspunktet. Men denne nyfundne glæde ved mad og madlavning skabte også spørgsmål. For hvad var det egentlig vi gik rundt og spiste? Hvilke råvarer brugte vi og hvor kom maden fra? Herfra gik det stærkt, og Franciska besluttede sig for at tage en professionsbachelor i human ernæring. Men det var ikke nok.

For hvordan får man eleveret spørgsmål om bæredygtighed, sundhed, kost og økologi til et samfundsmæssigt perspektiv? Man tager en kandidat i geografi. Og nu er vi her i dag. Som folketingskandidat for Alternativet. Franciska var Ngo’er igennem hele sin ungdom, men har aldrig før været meldt ind eller været aktivt involveret i et politisk parti. Men Alternativet appellerede til Franciska med en ny og forfriskende tankegang med miljø og bæredygtighed som de vigtigste mærkesager. Ligesom begrebet om fællesskab altid har været gennemgående i Franciskas liv. Her er Alternativet et borgerinddragende parti, som forsøger at lytte og skabe synergi og dynamik i fællesskabet. Kandidatspecialet blev derfor skrevet på 4 uger, for intuitionen lyver aldrig.

Med Alternativet er Franciska landet på den rette hylde. De står for en ny politisk kultur uden mudderkastning og deres 6 debatdogmer: mod, generøsitet, humor, ydmyghed, gennemsigtighed, empati har altid været essentielle værdi for Franciska. At komme dertil kræver en indbygget nysgerrighed, et søgende sind og en lyst til at prøve det hele.

For mange år siden lavede Franciska Rosenkilde en fotobog med Jytte Hilden om Slotsholmen og Christiansborg indefra. Efter det kommende valg vil hun forhåbentlig selv til at sidde derinde og gøre en forskel.

Fun facts:

  • Hun har en fotografuddannelse, en professionsbachelor i humanernæring og en kandidat i geografi
  • Hun har gået på Borups Højskole
  • Flyttede hjemmefra som 15-årige
  • Rejste 6 måneder alene til Californien som 19-årige
  • Fik første barn som 26-årige
  • Har lavet en fotobog med Jytte Hilden om Slotsholmen
  • Drømmen er at blive fødevareminister

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close