MICHAEL NOER

TEKST: CATHRINE CRONE
FOTO: SIMONE FRUERGAARD

Portræt af Michael Noer
Filminstruktør hos Nordisk Film

Porten med den genkendelige isbjørn åbner sig og vi træder ind et sted, som mest af alt minder om gamle dage. Her har Erik Ballings komedier og Lise Nørgaards ikoniske drama udfoldet sig, og nærmest alt er bevaret. Vores rundviser hedder Michael Noer, 36. Han er filminstruktør for Nordisk Film. Allerede fra første møde er det tydeligt, at denne mand brænder for filmbranchen.

Noers interesse for film slog rod i ungdommen, hvor han først og fremmest skrev digte. Som 19-årige startede han på filmhøjskolen i Ebeltoft, hvor han, grundet digtingen, satsede på manuskriptskrivning. Problemet var bare, at alle eleverne helst ville lave deres egne projekter, hvilket betød at Noer kastede sig ud i at filme sine egne idéer. Og her opstod magien.

”… EN INSTRUKTØR VAR VEL SÅDAN ÉN, DER SAD PÅ EN STOL, OG NÅR HAN RÅBTE EFTER KAFFE, SÅ KOM DER KAFFE, OG SÅ HAVDE HAN ALLE MULIGE AFFÆRER MED SKUESPILLERINDER, OG DET VAR BARE SÅDAN NOGET TOTALT RØD-LØBER-LIV”

Det gik dog hurtigt op for Michael at det at lave film overhovedet ikke var glamourøst, og i hvert fald slet ikke noget med at sidde ned og drikke kaffe. At være filminstruktør er hårdt arbejde. Man skulle løbe hurtigt og konstant kæmpe med tiden, økonomien, teknikken og virkeligheden.

Efter filmhøjskolens afslutning søgte Michael Noer ind på Filmskolens fiktionsafdeling. Her fik han afslag og kom i stedet ind på den ikke særligt eftertragtede TV-afdeling, som var en dokumentarisk uddannelse.

”… FOLK TROEDE JEG LAVEDE TEKST-TV. DOKUMENTARGENREN VAR SLET IKKE EFTERSPURGT DENGANG, DET VAR SÅDAN NOGET, HVOR EN GAMMEL MAND SAD OG LÆSTE OM FISKEKVOTIENTER ELLER VEJRUDSIGTEN. DET VAR SOM OM, JEG VAR KOMMET IND PÅ FILMSKOLEN, MEN SÅ VAR BLEVET SMIDT UD IGEN BAGEFTER”

Men selvom dokumentargenren dengang ikke blev betragtet som underholdning, syntes han, at det var fedt. Det var fedt at lave noget, som ingen synes var sejt, det gjorde nemlig at Noer måtte finde sin egen vej i det – han var nødt til at gøre det sexet.

Michael Noer lavede sin afgangsfilm ”En Rem af Huden”, og alle syntes den var fantastisk. Derefter var han overbevist om, at nu ville telefonen ringe med jobtilbud. Men det gjorde den ikke. For der er ikke nogen som tilbyder én noget som helt. Man er nød til at bygge det hele op fra bunden.

”DU BLIVER NØDT TIL AT TANKE DIG SELV OP MED ROS OG KOMPLIMENTER, FOR DER ER INGEN DER KOMMER OG SIGER ’NEJ, DER VAR DU! NU BLIVER JEG NØD TIL AT ROSE DIG!”

I tiden efter filmskolen lavede Noer dokumentarfilm. En dag blev han dog lokket med til at lave en fængselsfilm. Den skulle hedde ”R”, og være en film baseret på tidligere indsattes historier. Og her var Noer på, for i virkeligheden er dokumentarer og fiktionsfilm slet ikke så forskellige. Der bliver stillet nogle rammer op for begge genrer, og forhåbentlig udspiller der sig noget følelsesmæssigt troværdigt. Det er blot processen, der adskiller dem. Fængselsfilmen ”R” blev en kæmpe anmeldersucces, og hovedrollen Pilou Asbæk vandt bodilprisen for bedste mandelige hovedrolle. Herefter begyndte Noer at arbejde på en ny film, Nordvest.

”… NORDVEST HEDDER NORDVEST, FORDI DEN FOREGÅR I NORDVEST. DEN HANDLER OM KASPER, SOM STJÆLER VARME VARER FOR DEN LOKALE UNGDOMSKONGE, DER HEDDER JAMAL. MEN DET ER JO EN RET BANAL HISTORIE, SOM MAN HAR HØRT HUNDREDEVIS AF GANGE FØR (…) MEN JO MERE BANAL HISTORIEN ER, JO NEMMERE ER DET FOR MIG AT GØRE DEN PSYKOLOGISK INTERESSANT”

Det specielle ved Nordvest var bl.a. at han castede to ægte brødre til at spille brødre i filmen. Skuespillerbrødrene arbejdede hårdt og intuitivt med at tage rollerne på sig, samtidig med at de bevarede kernen, den dokumentariske kerne – det at de var ægte brødre. Hvilket binder Noers kærlighed til dokumentaren sammen med muligheden for at skabe autentiske fiktionsfilm.

”HVIS DER ER EN ELLER ANDEN DOKUMENTARISK KERNE I EN FORTÆLLING, SÅ ER DET EN FORTÆLLING JEG GODT KUNNE TÆNKTE MIG AT FORTÆLLE. SÅ KOMMER MINE EVNER, MINE REDSKABER BEDST TIL UDTRYK”

Noers senest filmede projekt er en film med Ghita Nørby i hovedrollen, hvor han endnu en gang vil forme udtrykket ved at blande dokumentaren ind i fiktionen. Noer holder sig evigt og altid i gang, og han kan, ligesom da han var 19 år på filmhøjskolen, stadig ikke forestille sig at lave andet end film.

Filmografi:

”Nordvest” (2013)

”R” (2010)

”De Vilde Hjerter” (2008)

”Vesterbro” (2007)

”Hawaii” (2006)

”Mimis Sidste Valg” (2005)

”En Rem af Huden” (2003)