Carl Krull er til oktober aktuel på V1 gallery med sine seismografiske værker, hvor et utal af linjer skaber genkendelige figurer, der på en tredimensionel måde gør hans værker levende. Hvis man har cyklet forbi den store seismografiske bølge, Carl har lavet på metrobyggerierne ved Sortedamssøen, har man en idé om disse billeders udtryk. Det har altid ligget i kortene, at Carl skulle være kunster. Med kunstnerforældre og -bedsteforældre var det naturligt, at Carl også forelskede sig i kunst. Carl er uddannet kunster fra kunstakademiet i Polen og bor og arbejder lige nu i København. Han har et dejligt atelier på H.C. Andersens Boulevard øverst oppe i tårnet, hvor der er udsigt ud over Tivoli og Glyptoteket. I det tilstødende tårn, lige ved siden af atelieret, bor han sammen med sin kone og lille datter.

Carl voksede op i Århus , hvor kunsten lige fra barndommen var en del af hans liv og hverdag. Begge hans forældre er udannet på kunstakademiet i Krakow, og Carl kunne som barn komme og gå på sine forældres værksted og sad ofte der og tegnede, imens far arbejdede.

Det var derfor naturligt for den skoletrætte og tegneglade 18-årige Carl selv at bevæge sig af de kunstneriske veje og vende tilbage til Polen, hvor hans mors rødder stammer fra.

Efter fem år på det polske kunstakademi, med nyerhvervet viden om alt lige fra sociologi og filosofi til kommunistisk skulpturkunst, flydende polskkundskaber, samt et studieår på akademiet i Mexico i bagagen, er Carl allerede som 25-årig færdigudannet fra kunstakademiet.

Carls kunstneriske arbejde er fra start af centreret omkring en interesse for selve processen i kunstens tilblivelse. Han beskriver, hvordan der i hans første oliemalerier altid endte med at være helt op til ti billeder malet oveni hinanden, og det endelige billedet endte nærmere med at repræsentere en dynamisk udvikling end et færdigt billede.

Dette fokus på den kunstneriske proces holder han stadig fast i.  I hans aktuelle seismografiske billeder fremkommer og fremstår motivet ud fra utallige streger, der sammen danner en form eller et ansigtsudtryk. Disse stregbilleder udtrykker den udvikling, som Carl er optaget af, da det ifølge ham også er en måde konstant ”at bygge ovenpå noget andet” – uden fra start at vide, hvad summen af stregerne og det samlede udtryk bliver til sidst.

I et forsøg på at belyse arbejdsprocessen, der er så vigtig for at forstå Carls kunst, har han filmet sit arbejde, og man ser da, hvordan hans malerier og tegninger konstant udvikler sig. Udviklingen af kunsten bliver derved et  værk i sig selv i form af en lille film. Carl har lavet film, hvor man kan se, hvordan han arbejder som en menneskelig scanner, der streg for streg bevæger sig hen over lærredet og efterlader billedet af et ansigtsudtryk. Han har også lavet andre film, bl.a. For MTV, hvor man i et lille videoklip kan følge med i, hvordan Carls tegninger skabes og ændres i former og figurer, der ændrer sig konstant. Associationerne flyder frit og det er snarere stregen, der fører tanken, end omvendt.

Carl beskriver sig selv som en livsnyder, og i hans liv som kunster kan man også sige, at han er mere styret af det kreative og legende arbejde, mere end hvad det endelige produkt og salg bliver. Han prioriterer ikke at have bestemte målsætninger omkring salg, penge og berømmelse. Det er altså i høj grad lysten, der driver værket i Carls atelier, og dette giver plads til en god mængde leg og eksperimenteren i Carls kunst med alt lige fra dogmer til nye materialer og teknikker. ”Hvis man kører benhårdt på med målet om at få en bestemt karriere, mister man også noget andet”, mener Carl. Og det er Carl som familiefar ikke interesseret i.

Carls kone og lille datter titter ind i atelieret, imens vi er på besøg, og svigermor trisser også rundt ude i gangen. De fysiske rammer på H.C. Andersens Boulevard tillader, at Carls arbejds- og familieliv flyder sammen. Hans datter kan, som Carl selv kunne, da han var lille, komme og være hos ham i atelieret. På samme måde som lille Carl sad og tegnede på sin fars værksted, vil hans datter også vokse op med kunsten som en naturlig del af livet og hverdagen.