KASPAR COLLING NIELSEN

TEKST: KIMMIE LIV SENNOV // FOTO: IDA MARIE FISKAA

På vej ned til Frederiksholms Kanal, på Ny Vestergade 1, finder du Ubbes Vinhandel. De færreste ved dog, at selv samme vinhandel huser alle tiders A-Klasse slyngelstue, med alt hvad det indebærer af rustikke borde, støvede vinflasker og trofæer på væggen, i en baggård bag vindhandlen. Det er her, i disse yderst passende rammer, vi møder forfatter og ærkekøbehavner; Kaspar Colling Nielsen, der står bag fremtidsspående værker som Mount København og Den Danske Borgerkrig 2018-2024.

Kaspar Colling Nielsen med de isblå øjne, der matcher hættetrøjen under den praktiske Fjällrävsjakke og det charmerende mellemrum mellem fortænderne, er født og opvokset i en akademiker familie i København K. Han var en dreng med hurtige ben, der brillerede på fodboldbanen, på højt niveau, men trods det store boldtalent, havde udfordringer i folkeskolen og blev konstateret både tal- og ordblind, hvilket senere skulle vise sig at være den mindste udfordring.

 De isblå øjne, i det solbrune ansigt, har fine små streger i huden om sig, der vidner om et liv levet med oplevelser, indtryk og visdom. Kaspar har en viden og passion for teknologi, filosofi og fremtid, der er større end de flestes. Den dybe mandestemme, med spor af Prince Light, fortæller os i roligt, men sikkert tempo, om hvordan vores generation med garanti kommer til at kunne leve i op til 300 år og at det bliver absolut helt normalt at få indsat mikroskopiske robotter i kroppen, der kan kurere den for alverdens sygdomme. Netop research og viden er en grundsten for Kaspars værker.  

Kaspar fortæller, at han alle dage har tænkt på sig selv som værende forfatter, men på trods af den stærke identitetsfølelse, skulle det tage ham en del år, før han endeligt valgte at tage springet, realisere drømmen og “finde hjem”. Han har læst filosofi, læst på CBS, arbejdet som corporat-kanon hos CODAN og været verdensmand i Namibia. Det skulle dog være Kaspars kæreste, der over en aftensmøg på bagtrappen, skulle være kvinden, der gav ham det endelig skub i en alder af 33 år; “Du skriver ikke, fordi du er bange for at opdage, at du ikke er så god, som du selv går og tror”.

Kaspar beslutter sig derefter for at se frygten i øjnene og giver sig til at skrive fra tidlig morgen til sen aften. Han skal få flere afslag, før en redaktør fra Forlaget Gyldendal kaster sin kærlighed på Kaspars talent for at skrive og i 2010 udgiver Mount København. Hverken tidligere afslag, eller de semi-lunkne anmeldelser bogen skal modtage, bliver en hæmsko for Colling Nielsen, da han modtager debutantprisen for selv samme bog, fortæller han med et skævt smil og ser ned i bordet. Med fast stemme konstatere han dog, at han tror på, at alle kan skrive, det hele er et spørgsmål om, hvorvidt man har lyst til at sidde alene, fokuseret, for sig selv og skrive; “Det kræver disciplin at være kreativ! Man skal ikke jage inspirationen, den kommer i arbejdsprocessen.”. /KLS