JENS BOJSEN-MØLLER
TEKST: REBECCA ALLER // FOTO: THOR JEKES
Tideligere sejlsportsudøver og professor i idræt
Det har altid handlet om sport mellem linjerne, forklarer Jens Møller, da han tager os igennem sin historie om sejlads, om kampen for at vinde i OL – og om at være professor i idræt og siden hen familiefar. Stemningen er i den grad sat, som vi sidder på Kayak Republics gyngende søterrasse og ser ud på kanalen, imens Jens Møller fortæller.
Det handler for mig om kroppen og om bevægelser. Det at få kroppen til at bevæge sig, det er det jeg virkelig synes er interessant, forklarer Jens, om sin brændende interesse for sport.
Mit eneste fokus var sejlads
Jens kommer fra København, men flyttede til provinsbyen Hundested i teenageårene og der var roning den populære sport. Her startede den spæde interesse for sejlads, som senere kom til at fylde stort set alt. I gymnasiet begyndte sejlsporten for alvor at blive seriøst, men som Jens siger, er det ikke er noget man kan leve af, og han besluttede sig derfor som 20 årig for at læse idræt. I stedet for at bruge 5 år, som uddannelsen tager, brugte han 9 , da Jens på dette tidspunkt sejlede på næsten fuld tid.
I sejlsporten betyder det alt at være med i og at vinde OL. Det kræver meget hjerteblod og kræft at forberede sig til OL. Jens var med i OL i 1992 og 1996, og i førstnævnte vandt han bronze, men valgte inden de følgende lege i 2000 at indstille karrieren. Han sluttede med sejlsporten, da han var i 30erne. “Min kæreste ville gerne have børn og starte en familie, og det kunne ikke hænge sammen med sejlsporten” forklarer Jens. Kort efter han stoppede, i år 2000, vandt Danmark OL i sejlsport. “Det var en kæmpe nedtur. Det var et sort hul. Jeg sad og så det i fjernsynet derhjemme og tænkte.. Det kunne have været mig der stod der. Men det var nu alligevel det rigtige”, siger Jens “havde jeg taget afsted det år, ville jeg have fortsat, og så ville jeg ikke have stiftet min dejlige familie.
Svinetræning
Det vil altid handle om sport og bevægelse for mig, da jeg elsker fysisk træning generelt, fortæller Jens. I dag holder Jens meget af at bruge tid på sport med sine børn og venner. Svinetræning er et af de nyere projekter, som Jens i samarbejde med trænings vennen Peter Løwenstein har startet. Ideen går ud på, at det skal være træning for alle – træning som er mulig i alle aldre og mulig alle steder.
Se bogen og videoer her http://svinetraening.dk/index.html