JOURNALIST: KRISTINE P.TÜCHSEN // FOTO: HEDDA RYSSTAD // VIDEO: UNA GOLMEN
Det er ikke mange 21-årige, der kan prale af at have scoret en tre-årig kontrakt som junior-producer på et stort dansk filmselskab, og det gør han heller ikke, “Dagens Boss – på vej” Julius Alsinger Plambech, som er tidligere elev på Johan Borups Højskole. Julius, der aldrig har været den store fan af undervisning og fast skema, er landet i filmverdenen grundet et kæmpe gå-på-mod og en spontanitet, der har fået ham til at gribe mulighederne. Julius tænker også innovativt og er ikke bange for at prøve nye ting af. Fx er Julius igang med et bæredygtigt filmprojekt. Et filmprojekt, Julius har været med i fra start. På trods af flere år at have haft svært ved at finde fodfæste, står Julius nu fast i det perfekte job for ham: som filmens tovholder (eller far-mand, som han selv kalder det), der forvandler idéer til færdige produktioner. Med ambitioner om Hollywood har Julius dog ikke tænkt sig at stå stille de kommende år, for med et bijob som stuntmand, kaster Julius sig hovedkulds ud i tingene, som man siger.
https://www.everydayproject.dk/nattefaldet
Se Julius afgangsfilm ”Nattefaldet” fra Johan Borups Højskole 2016, hvor han “tager afstand” fra sit tidligere liv, hvor alkohol måske fyldte lidt for meget.
Hvad har Johan Borups Højskole betydet for dig?
Jeg ville mene, at Borups var med til at bekræfte mig i, hvad jeg skulle med mit liv. Jeg skulle et sted hen, hvor jeg kunne snakke med mennesker, og bruge de “sociale evner” jeg nu har til noget nyttigt.
Hvorfor tror du, branchen passer godt til dig?
Den passer godt til mig, fordi du aldrig helt kan regne med, hvad der kommer til at ske. Ligeså vel som resten af den kreative branche, så er det svært altid at sætte finger på, hvad man egentlig kan forvente af filmbranchen. Og i takt med jeg ikke rigtig har kunne finde ud af at gå i skole, så fungerer det jo meget godt 😉
Hvilke film kunne du godt tænke dig at have lavet?
Jeg ville gerne have produceret Rich Kids. Ikke forstået som, at jeg gerne ville sætte mit navn på filmen nu, Vorherre bevares. Men hvis den var blevet lavet ordentligt, tror jeg bestemt den kunne have haft større kommerciel succes. Jeg stræber meget efter at lave film, som folk kan relatere til. Eller måske bare genkende visse tendenser. Og for at sige det ligeud, så er der jo ingen, der tørrer deres sæd op med tusindkronesedler i virkeligheden.
Udover det, så ved jeg, at en film som Napoleon Dynamite blev lavet på et rigtig lavt budget, men stadig solgte godt. Derudover får den stadig massere af omtale den dag idag. Jeg vil godt have lavet den, fordi det en film, man husker. Ikke nødvendigvis fordi det var den smukkeste eller bedste. Men fordi den blev lavet af folk, som bare synes, de havde en fed historie at fortælle og fik det lavet.
Boss to future boss – har du et råd til os?
NETVÆRK NETVÆRK NETVÆRK!!! Også kast jer ud i det, I skal ikke være bange for et nej eller konstruktiv kritik. Og igen, NETVÆRK NETVÆRK NETVÆRK!!!