Anders Duedam – Bestyrer Af Den Vandrette

trebakgrunn sh

MOB-holdet møder Anders Duedam, bestyrer og daglig leder af Den Vandrette nede i vinbaren en onsdag formiddag. De stemningfulde kælderlokaler emmer af den form for forventningsfulde stilhed for stormen, der karakteriserer travle spisesteder inden service begynder.

Vi bliver budt på kaffe – og et glas naturvin, selvfølgelig. En gylden, frisk og ufiltreret Riffault Sancerre, der smager fantastisk og let kunne lede til en ”formiddagsbrandert” som Anders kommenterer med et smil på læben. Vinen er, efter hans mening en af de allerbedste, og han har smagt mange. Den Vandrette er ejet af landets fremmeste naturvinsimportører, Sune Rosforth fra Rosforth & Rosforth, og det ville være en underdrivelse at sige, at god vin spiller en stor rolle.

Arbejdet med det (bio)dynamiske og interessen for mad og vin, har altid været vigtigt for Anders.

Maden spillede en stor rolle i Anders barndom, men med to forældre der begge gjorde karriere indenfor restaurationsbranchen lød det klare råd alligevel; lad være med at vælg samme fag! Det er heller ikke en let branche at arbejde i, men Anders får alligevel sit første job som kok på en græsk restaurant som kun 12-årig. Det bliver starten på en lang karriere, der skal vise sig at omfavne mange kreative felter, men 17 år senere stadig være karakteriseret ved hårdt arbejde.

Skolen, eller i hvert fald den boglige slags, har aldrig været noget for Anders, der beskriver følelsen af kedsomhed i folkeskolen som overvældende. Han går først i Tårnby og senere i København, men føler aldrig at han passer ind i de akademiske rammer. Anders bliver alligevel på skolebænken igennem den tidlige ungdom, indtil han en skæbnesvanger morgen under sin gymnasielle udannelse på Det Frie Gymnasium får nok, melder sig ud, og går en uvis fremtid i møde. Et sats der føles som en falliterklæring, men ender med at lede ham i en helt rigtig retning.

Anders er nemlig, med egne ord, god til at blive god til ting – hvis de altså interesserer ham. Og det er der meget der gør; de næste par år byder på både et praktikjob hos Henrik Vibskov, et ophold på den økologiske produktionsskole, fleksible moduler i grafisk design, et job som først kok og senere køkkenchef på Dyrehaven og endelig en 6 år lang udannelse som møbelsnedker. Som om det ikke var nok, kører Anders og hans bedste ven Victor Palsby samtidig med studierne madkonceptet Broderskabet, der laver catering og pop-up middage med fokus på naturvin, god mad og god stemning.

Da Anders bliver færdigudlært møbelsnedker, og har udsigt til at træde ind i en branche med stor arbejdsløshed, har han med egne ord lyst til for første gang i sit liv at tage det roligt, og hverken gå i skole eller arbejde. Som det så ofte er med livet, ender han med at blive overrasket – et par dage inde i sin nye tilværelse som arbejdsløs, tilbyder Sune Rosforth Anders at rykke Broderskabets koncept ind i kælderlokalerne. Anders siger heldigvis ja, og ender i stillingen som bestyrer, der både tillader ham at bruge sine erfaringer og udfordrer ham på helt nye måder. Det hele er måske i virkeligheden som Anders allerbedst kan lide det.

Glassene er ved at være tomme, formiddagsbranderten er stilnet af, og da vi forlader Den Vandrette summer stedet af en forventningsfuld energi, der giver os lyst til at komme tilbage til den dejlige vinbar allerede i aften.

 

3 spisesteder i København du kan anbefale?

 Noodle House på Abel Cathrines gade, Vin de Tables på Frederikssundsvej i Nordvest og selvfølgelig Rosforth & Rosforth under Knippelbro ❤

En normal dag i dit liv?

Hmm… Jeg arbejder meget. Men prøver også at hygge mig så meget jeg kan, og det var tit noget med mad og vin at gøre! Når jeg har fri prøver jeg at tage det stille og roligt, og at få set mine venner udenfor arbejdet.

Boss to future boss – hvad er dit tip til os?

Gør det aldrig for pengene. De skal nok komme, hvis du gør det du har lyst til og bliver god til.

 

 

 JOURNALIST: LEA SOFIE PREISLER  // FOTO: EMMA BERGE AABØ// VIDEO: CATHRINE WILHELMSEN BREIBY.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
close-alt close collapse comment ellipsis expand gallery heart lock menu next pinned previous reply search share star