Olivia Neergaard-Holm – Filmklipper

23593533_1538264986251275_2220239915655981521_o

Olivia Neergaard-Holm har altid vidst, at hendes levevej lå et eller andet sted i det kreative felt. Men at det lige præcis var film, hun skulle klippe og forme, tog en del år for hende at finde ud af.

Vi møder hende i et lille gråt klipperum en grå efterårsformiddag på Østerbro. Her sidder hun for tiden intenst og klipper en ny film for Ali Abassi, men i dag er vi så heldige, at hun har sat et par timer af til at fortælle om hverdagen som freelance-klipper og hendes egen vej dertil, som bestemt ikke har været grå.

Allerede som 17-årig pakkede Olivia kufferten og flyttede fra Kolding til København, hvor hun efter eget udsagn “fik festet en del”. Efter gymnasiet lagde hun vejen forbi Holbæk Kunsthøjskole, hvor hun fik udfoldet sig kreativt i øst og vest, men endnu ikke blev trukket i retning af filmens verden. Det blev hun til gengæld på et kreativt forløb på teknisk skole (det, der i dag hedder NEXT), som hun tog efter kunsthøjskolen. Her blev Olivia hurtigt optaget af at klippe film, men at gå på Filmskolen kunne hun ikke forestille sig dengang – det virkede simpelthen for uopnåeligt.

Ved siden af den stigende interesse for film brugte Olivia op gennem 00’erne en del nattetimer i det københavnske techno- og trancemiljø, hvor hun dj’ede under aliaset Oliviagra, var en del af queer-gruppen Dunst og desuden skabte sig et bredt netværk, som siden er kommet hende til gode både privat og professionelt.

Et forlist forhold sendte Olivia på tre måneders hedonistisk flugt til New York, da hun var i midten af 20’erne. Da hun kom tilbage til København, studerede hun film- og medievidenskab på Københavns Universitet i en periode, men det akademiske faldt hende ikke naturligt. Derfor droppede hun ud og fik i stedet en tjans som b-klipper hos den anerkendte filmklipper Adam Nielsen. I 2009 havde Olivia endelig samlet erfaring – og mod – nok til at søge ind på Filmskolen. Det lykkedes at komme igennem nåleøjet, og her følte Olivia, at hun endelig faldt på plads.

Siden hun blev udklækket fra Filmskolen i 2013 har Olivia ikke manglet noget at lave, selvom hun arbejder som freelancer og aldrig ved, hvor hun er et halvt år frem. Allerede dagen efter hun modtog sit eksamensbevis, begyndte hun at klippe spillefilmen I AM HERE af Anders Morgenthaler med Kim Basinger i hovedrollen. Det projekt sendte hende videre til det næste, den tyske one take-film, Victoria, der for alvor satte skub i Olivias karriere, og siden har det ene filmprojekt efterfulgt det andet, bl.a. en David Lynch dokumentar sidste år.

 

 

Hvad arbejder du på lige nu?

En fiktionsfilm der hedder Gräns af Ali Abbasi. Kan desværre ikke sige så meget mere, da det hele er lidt tys tys.

 

Hvad er det bedste og værste ved at arbejde som freelancer (være sin egen boss)?

Det bedste er nok, at arbedjsopgaverne er varierede, og du møder hele tiden nye spændende folk, som du arbejder med. Dette kan selvfølgelig også være udfordringen. Det værste kan være usikkerheden, om man får jobs i fremtiden og så videre, men på den anden side er det meget sundt, man bliver på dupperne og har altid en plan b, hvis det skulle være.

 

Fra boss til future boss, hvad er dit råd til os?

Lær dig selv at holde fri og lad være med at arbejde dig selv ihjel. I perioder er det ok, men du skal også prioritere andre sider af livet. Måske mest en note to self.

 

 

JOURNALIST: INA MARIE ERNØ JACOBSEN // FOTO: EMMA BERGE AABØ // VIDEO: LAURA KÄEHNE

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
close-alt close collapse comment ellipsis expand gallery heart lock menu next pinned previous reply search share star