Journalist: XXX // Fotograf: FREJA // Film: XXX
Formiddagen starter i ruskende vind og med uvished om, hvorvidt ugens boss vil være at finde på Byens Kro i Møntergade, den sidste onsdag i februar. Erfaringer har nemlig vist, at kunstner Christian Finne, også kendt som ”Den slangeklædte Fjergud”, ikke altid er til at få kontakt med. Ej heller selv, har han altid kontakt til omverdenen.
Heldigvis åbner døren, da vi banker på og kærligt bydes vi indenfor på den lukkede kro. Første indtryk er typisk for en kro i det københavnske, hvor lugten af nattens røgede cigaretter og drukkede øl endnu hænger svagt i luften. Men hurtigt bliver gardinerne trukket fra og Finnes kunstneriske og farverige udfoldelser tager sig flot og prangende ud på væggene.
Vi placerer os i et hjørne af den lille kro, hvor Finne – endnu iført frakke, halstørklæde, smøg og nyåbnet formiddags-øl, tager os med en tur gennem sit liv. Et liv som skal vise sig at rumme en kontrastfyldt historie om virkeligheden, en psykedelisk syretripende verden og symbiosen der opstår herimellem.
Byens Kro har de sidste 10 år haft stor betydning for Christian Finne; I stedet for at være i en form for ”white cube” af gallerister hvor alle er enige, foretrækker han at udstille sin kunst her, for at få modtagernes ærlige mening. Med bedste ryger-stemme imiterer han selv en mulig kommentar: ”Det er kraftedeme noget lort det her”, og lokalet fyldes af vores latter. Men selvom det hurtigt bliver klart for os, at Finne har skabt sig et navn, kan sætte flueben ved en god håndfuld udstillinger og kunstneriske samarbejder i både ind- og udland, ser han på ingen måder sig selv som en kunstner-darling, hvor fokus på pris overgår værket. Grundet en økonomi der, som han selv udtrykker det, får ham til at ”hænge i neglene” har Christian Finne bopæl og atelier under ét og samme tag i Nordvest. Her har han ”ofret sig selv for kunstens alter” og formår at frembringe et tværsnit af de 30.000 lag af emotionelt indhold, som man ifølge Finne oplever under et trip.
Allerede som 14-årig debuterede han med et tre uger langt pigæble-trip i et sommerhus i Tisvildeleje. Det udviklede sig senere hen til planlagte weekendstrips med venner, hvor fredag var forberedelsens dag, lørdag udførelsens og søndag evalueringen af weekends formåen. Og dét i sig selv siger en del om Finnes tilgang til kunsten; Det er ikke blot dét at gøre opmærksom på en anden verden, men egentlig hvordan det emotionelle indhold udfolder sig og efterfølgende bringes tilbage til det vi kalder virkeligheden.
Og dét har vist sig at ligge til grund for et snarligt sølvbryllup med svampen, og et liv med tæt kontakt til den psykedeliske og hallucinogene verden. Men selvom Finne lever et liv i to forskellige verdner, hvoraf den ene strider mod de gængse normer skal man ikke tage fejl af kunstneren. Han er en mand med ben i næsen og en ekstremt kunstnerisk bevidsthed.
Efter forældrenes ønske om en uddannelse, startede han de første 10 år af sin karriere i restaurationsbranchen, hvor den hysteriske stemning særligt tiltrak ham. Her var han ansat på flere hoteller, arbejdede under Bo Jakobsen og Claus Christensen m.fl.
Alligevel skulle karrierevejen ændres og fra 1999 – 2005 blev kokkekniven skiftet ud med pensler, tuscher og lærreder på Kunstakademiet. Her fandt Finne sit fristed, hvor overskud, fester og frie rammer passede godt til den livlige kunstner. Ligeledes blev også Kunsthøjskolen i Holbæk en del af Christian Finnes kunstneriske liv.
Da Finne når sin fjerde cigaret i hjørnet af Kroen, griner han og fortæller at hans vej ind i den virkelige kunstverden faktisk var et pudsigt tilfælde. Efter samarbejde med Rasmus Rosengaard, stod navnet ”Christian Finne” pludselig på udstillingens hjemmeside – han var nu blevet indlogeret i den kunstneriske kreds, men heldigvis med sin egen kunstneriske verden at forholde sig til.
Netop den verden formår Finne at udtrykke i værkerne der pryder væggene på Byens Kro. Særligt to store værker skiller sig ud, og det går hurtigt op for os, at Finne virkelig har ofret sit liv for kunsten. Nærmest som essensen af Finnes eksistens og egentlig også det der fanger vores opmærksomhed den dag.
”Rigtig sol forkert” er navnet på det ene maleri, og Finne lægger ud med tanken bag lige præcis dette værk; Et øjebliksbillede af en tilbagelagt krystalbaseret DMT-oplevelse. Han ved hvad han taler om, og pludselig giver hans imponerende kunstneriske skildringer af de psykedeliske trips mening; ”Det her er jo bare ét lag, men altså hvis du forstiller dig 30.000 lag af det her, som alt sammen bevæger sig på samme tidspunkt og så samtidig også har emotionel indhold og har stemmer, som synger forskellige spørgsmål til dig og som brager ind i brystkassen på dig, som et slags lingvistisk legetøj, så har du sådan nogenlunde en fornemmelse af hvad det er.” Når man kigger op på kunstværkerne, må man indrømme, at man pludselig forstår den psykedelisk-passionerede kunstner, og snakken falder hurtigt på hans andet store værk, der hænger længere inde på Byens Kro.
I dag bruger Christian Finne sin tid på at studere den vestlige magis historie og sammenspillet med den psykedeliske oplevelse. Han har netop afsluttet en udstilling på Nikolaj Kunsthal, skal deltage i en udstilling på Kastrupgård dette år, og så har han fundet en kunstnerisk sparrer – Marie Dufresne. Desuden nævner Finne, at han ønsker at sætte flueben ved Statens Museum for Kunst, Aros og Louisiana og hans fremtid vil muligvis byde på en kunst-ph.d. med støtte fra Novo Nordisk Fonden – et 7-årigt forskningsprojekt, som skal munde ud i en endelig udstilling.
Og før vi får set os om er der gået 1,5 time og vi afbrydes af rengøringspersonalet og mødet med Christian Finne er alt for hurtigt nået vejs ende.
Råd fra boss til future boss:
”Altså hvis i kan snyde i husleje, sååå.. But never short change the muse”
”Eeeey… Slap lige lidt af.”
myownbosscph.com 