svartv

Ingvild Dahlgren er med et ønske om at arbejde som dokumentarfilmsinstruktør flyttet til København, har arbejdet som bartender, gået på Johan Borups Højskole og på Fatamorgana, arbejdet gratis på filmset, arbejdet for at kunne arbejde med det hun elsker, for til sidst at søge ind på Filmskolen, blive afvist og finde ud af, at vejen der hen har lært hende nok til at kunne begynde selv.

Det regner, mens vi forgæves prøver at finde Ingvild Dahlgrens navn på dørklokken, så vi kan ringe på og komme ind i varmen. Men Ingvilds navn er der ikke. Hun står i en port længere nede af vejen og vinker. Vi træder ned i et lavloftet kælderrum på Frederiksberg. Ingvild har sammen med en veninde ladet disse nøgne murstensvægge blive hjem for deres kreativitet og andre unge kunstnere, som de sammen kan udvikle projekter med. Væggene er fyldt med fotografier. I hjørnet står en stor grøn plante. Lyset falder i en stribe hen over gulvet, mens lamperne i hjørnet skaber en hyggelig belysning. På min højre side hænger en Pulp fiction plakat.

Ingvild sidder på et hvidt bord med rank ryg og foldede hænder. Jeg bliver ikke overrasket, da hun fortæller os, at hun har danset ballet i 15 år. Hendes bevægelser afslører at dansen for evigt vil sidde i hende. Hun fortæller os, at dans og musik var med til at forme den, hun er i dag, men at den kunstneriske vej ikke ligefrem lå i kortene. Ingvild voksede op i den mere velhavende forstad Tønsberg i Norge med to akademiske forældre. Hendes far, der er geolog og hendes mor, der er historiker, er dog begge meget støttende i, at hun må gøre, hvad der gør hende glad. Ingvild havde egentlig planer om at studere statskundskab, men skolen blev trættende og eleverne der kom i nye BMW’er hver dag blev intetsigende. Hun fortæller os, at hun dengang havde en app, der talte ned i sekunder, hvornår gymnasiet ville slutte.

snacka litespicegirls

Efter gymnasiet tager Ingvild og en veninde til København. Langt nok væk fra Norge til at føle sig frie, men tæt nok på til at de stadig kan tale norsk. Uden at vide hvad de skal i København, falder de over Johan Borups højskole, da de søger på google: ”What to do in Copenhagen?”.

Hun går på Johan Borups højskole et helt år, og det er på en af linjerne Ingvild opdager sin kærlighed til fotografi. På opfordring af daværende gæstelærer og kunstner Anika Lori, søger Ingvild ind på Fatamorgana for at udvikle sin passion. Ingvild har altid udtrykt sig gennem dans og det visuelle, og lige netop denne kommunikationsform oplever hun også i fotografi.

invildgrönn

På Fatamorgana bliver du først brudt ned for senere at blive bygget op. Igennem et grænseoverskridende forløb og ærlig kritik lærer du, hvad du egentlig vil sige med dine billeder, og at det ikke behøver at være de smukke ting, der er de gode, fortæller Ingvild. Men det er først i slutningen af forløbet, at hun begynder at prøve kræfter med film. Her finder Ingvild, at hun kan kombinere det stillestående billede med sin bevægende dans.

Og pludselig er skolen slut, og hun står alene og skal reflektere over alt, hvad hun har lært. Igen ringer hun til Anika, der sætter hende i kontakt med instruktør Frederik Hviid, der lader hende være assistent på en film på den alternative filmskole Super 16, hvor hun fra sidelinjen kan følge en filmproduktion. På produktionen tjener hun ingen penge, hun arbejder derimod som bartender for at kunne arbejde med film. Men hun får viden og kontakter.

I en plan om at prøve noget helt nyt og tage ud at rejse og finde arbejde hos en udenlandsk instruktør, begynder Ingvild at spare sammen. Men lige som hun skal til at tage af sted, bliver hun ramt af mononukleose, hvilket hun beskriver som en god stopklods og en vigtig tid med sig selv.

Hun bliver, skaber det værksted vi sidder i nu og får ideen til at søge ind på filmskolen 3 måneder inden ansøgningsfristen og uden nogen film at søge ind med. Ingvild tager tilbage til Oslo med planen om at lave ansøgningsfilmen til filmskolen om sin mormor. Det fungerer ikke, og hun finder sig selv i et sort hul på en bar. Hvis bare hun havde penge, siger hun til sin ven, der fortæller om to prostituerede han kender, der har masser.

Fra mormor til prostitution. Det bliver ikke svaret på de manglende penge, men ideen til en dokumentar om netop disse to unge kvindelige prostituerede, der siger ja til at være med. Filmen bliver endnu et skridt på vejen i hendes lange læringsproces, men også adgangen til den halvt år lange optagelsesprøve på filmskolen. I forløbet er det dog også vigtigt at forholde sig til om skolen er rigtig for hende, og ikke kun om hun er rigtig for skolen, fortæller hun os.

othi

Tilbage står hun i den sidste runde af kun 12 ansøgere. Taler fra hjertet, åbner sig helt op på en scene, hvor kun hun taler og lærerne lytter. Jagter målet og lærer endnu engang af forløbet. Men så til sidst: Nej. Ikke mere end tre kolde bogstaver på en mail. Og det bliver vinter i Ingvild, selvom solen skinner og alle ligger på stranden i julimåned. Det er som at få hjertet knust af sin kæreste. Og langsomt skal hun til at lukke sit åbne hjerte igen og samle sig. Vide hun ikke er forkert, fordi det ikke lige var det hun skulle lige nu. Afslaget bliver læringen om at tro på sig selv alligevel, at gøre tingene selv og blive ved at lave film.

Tilbage i dag sidder en stærk og velovervejet ung kvinde med rank ryg og lysende øjne. I et værksted der er hendes eget med fremtidige ideer, der snart skal til at blive virkelighed. Hun ved, hvad hun vil, og hvordan hun selv vil gøre det. Der er ingen skole, der skal skabe Ingvild. Ingvild skaber sig selv.

Råd fra BOSS to FUTURE BOSS:

”Du kan sagtens gøre tingene selv – du har ikke brug for en skole.”

“Prøv ting af. Prøv forskellige linjer af. Man finder ud af meget ved at prøve mere”.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s