NABIL NAFAR – FILMINSTRUKTØR

portrett med hånd_ny versjon

Nabil Nafar – på jagt efter sit kunstneriske udtryk

Instruktøren, lyddesigneren og komponisten Nabil Nafar vidste længe ikke, hvilken vej han skulle gå i sit liv, og det har netop lært ham at hvile i uvisheden.

Kl. er 10, da vi cykler gennem de brostensbelagte gader i Kødbyen. Vi er på vej til Nabil Nafars lejlighed på Vesterbro. Han svarer med et ”Optur”, da vi ringer på og fortæller ham, at det er os fra Borups Højskole. Han står med et stille smil i døren, og giver os lov til at beholde skoene på, da vi sætter os ind i hans stue. Nabil har tændt stearinlys og ladet sine planter kravle på væggene, vi sidder op af.

Nabil kan i en alder af 36 år både kalde sig selv for instruktør, lyddesigner og komponist. Igennem tiden har han arbejdet med artister som Burhan G, Scarlet Pleasure, Medina, Kesi og Nik & Jay. Men det har ikke altid været lige nemt. Nabil fortæller os, at han som mange andre unge, indtil for nyligt var i tvivl om, hvilken vej der var den rigtige at gå, og hvem han var. En ting er dog sikkert; Nabil elsker både kunsten og håndværket ved at lave musik og er dygtig til det.

Nabil krydser den ene støvlebeklædte fod over den anden. Så læner han sig tilbage i stolen og begynder at fortælle om sit liv. Livet som er fyldt med kontraster fra en ung alder. Som palæstinenser født i Danmark, er han splittet mellem to kulturer, hvilket han ikke beskriver som negativt, men lærerigt. På den indhegnede skole i Palæstina, skal han lære koranen udenad. ”Jeg følte mig ekstremt dansk og på ingen måde hjemme,” siger han. Nabil tager det dog som en isoleret oplevelse og sætter pris på det og resten af sin barndom. I tiden han ikke er i Palæstina, går Nabil på Ingrid Jespersens privatskole på Østerbro og senere Sankt Annæ musikskole, hvor han synger i kor. Han beskriver Ingrid Jespersen med kærlighed i stemmen og en tid, han dengang ville ønske skulle vare evigt. På Sankt Annæ oplever Nabil, at han lærer mest, når han selv får lov at styre sit eget input uden læreres indblanding.

Nabil er presset og i tvivl om, hvad han skal i sit liv, og som 17 årig tager han igen til Palæstina. Et år efter vender han tilbage til Danmark endnu mere i tvivl om, hvad han skal, og hvor han hører til. Han starter på HF, et år han beskriver, som udelukkende for at glæde alle andre end sig selv.

Musikken bliver Nabils undskyldning for endeligt at forlade klasseværelset. Nabils bror har altid lavet musik og af ham og musikprogrammet ACID, bliver Nabil inspireret til selv at begynde.

Selv med frie og gode forældre, der har stået bag ham hele vejen og ladet ham lave sin første rockplader på værelset, har Nabil svært ved at skulle fortælle dem, at han ikke længere vil gå i skole. ”Jeg prøver at finde en måde, hvor alle kan være glade, samtidigt med jeg ikke behøver, at vide hvad jeg skal.” Kærligheden ved at sidde alene på værelset og nørde sin musik ender med at blive svaret, og han dropper ud af HF.

I samme periode møder Nabil to endnu ukendte kunstnere, som også ønsker at lave musik, og som han begynder at arbejde sammen med. Vi kender dem i dag som Nik og Jay. De næste 10 år bruger Nabil til at udvikle sin kunst, sit håndværk og til at få musikken til at lyde godt. Det er ikke igennem nogen skole, men igennem learning by doing og kun at gøre det han selv har lyst til.

Han begynder at udvikle musik med sine to fætre fra Palæstina. Det bliver den første arabiske rapgruppe, der i dag er kendt som Dam. Sideløbende arbejder Nabil som freelance på DR, hvor han bl.a. er med til at lave musikken en masse børneprogrammer. Men han føler ikke, at det er ham længere. I 2008 bliver han træt af hele tiden at lave musik for alle andre end sig selv. Han er træt af e-mailkorrespondancer, artister og labels og ender med at sælge alt sit udstyr. Her tager han tilbage til Palæstina og laver DAM´s andet album, der bliver det sidste plade-projekt, inden han holder en pause med udgivelser.

Nabil kan ikke finde ud af, hvilken ny retning han skal gå, før han afslutter det gamle. Han lukker døren til det mørke studie, smider musikken på hylden og bliver i 2010 kapelmester og DJ for Nik og Jay. I 2012 flytter han til New York, hvor han får sit første job som instruktør på kunstneren Clara Sofies første musikvideo.

”Det gør jeg bare”, siger Nabil, da han bliver spurgt, om han har mod på at lave musikvideoen uden nogen som helst erfaring på det område. I en uge ligger han i fosterstilling, men med et stort budget har han penge nok til at købe et erfarent hold, som han kan lære af. Ved sin side står hans ven filmfotografen Adam Jandrup.”Jeg var faktisk den, der vidste mindst om alting på settet. Jeg husker, at der er en, der siger til mig, at jeg skal huske at sige action, og efter jeg har sagt det, så begynder alt ligesom bare at ske.” Nabil lærer dog hurtigt og begynder at gøre, hvad han vil og tage chancer i stedet for at passe ind. ”De blev glade for filmen, og jeg var glad for, at det var overstået”, siger han og griner.

Filmen gav Nabil et skub i en ny retning og et nyt håndværk i form af film. Det bliver begyndelsen på flere musikvideoer, hvori han begynder at finde sit eget udtryk: ”I stedet for at hoppe ned i den dybe ende med det samme, tager jeg et skridt ad gangen dybere og dybere.” Han koger Kesis musikvideo til sangen Consigliere ft. Gilli ned til 7 lange klip for at udfordre kunsten og Kesis fans. Han sætter fokus på det stenede og det langtrukne og på omgivelserne i stedet for artisten.

Lyddesign bliver det, der ender med at genføde musikken i Nabil. Her kan alle hans talenter; lyd, musik og film forenes, og endelig laver Nabil både det, han kan og vil. I 2016 skyder Adam Jandrup den amerikanske spillefilm 37, og det er her instruktøren Puk Grasten, som senere bliver Nabils gode ven, giver ham muligheden for at arbejde som lyddesigner og komponist på filmen. Nabil er en lyddesigner med en forkærlighed for hvalsang, som han helst vil have med i enhver film, han laver.

Vinduet er åbent. En sirene lyder fra Københavns politistation, der ligger lige om hjørnet, og Nabil sidder nu oprejst i stolen med en stemme, der er varm fra historiefortællingen.

Musikvideoerne, filmene og alt det andet hårde arbejde, ligger nu på Nabils rygsøjle og har været en mulighed for at udvikle sit eget udtryk og erfaring til selv at kunne skabe sit eget. Men at lave sin egen kortfilm, er som at skulle se et monster i øjnene, siger han. Og det er ikke til at vide, hvornår Nabil Nafar beslutter sig for at gøre det.

Råd fra BOSS to FUTURE BOSS:

”Hvil I at du ikke ved, hvad du skal, og gør kun hvad du har lyst til.”

”Når det går allerværst, kan man tit ikke se det på mig, så hviler jeg bare i, at det er sådan, det er.”

Nabils arbejde i links:

Nabil første musikvideo – Clara Sofie – https://www.youtube.com/watch?v=OhkdnnJWr9U

Nabil Nafars kunsteriske udtryk – Kesi – https://www.youtube.com/watch?v=4qHM_PeeMzs

I studiet med Nik og Jay – https://www.youtube.com/watch?v=iMQO0TtHOpg

Lyddesigner og komponist – 37 TRAILER – https://www.youtube.com/watch?v=xIOMPVrv6wo

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close