PHILLIP SKOVGAARD – ITALIENSK HJERTE, DANSK ØJE
Hov, der cykler mine børn. Nej, men børn ligner jo alle sammen hinanden. En Christiania-cykel fyldt med børn suser forbi. Ordene er Philip Skovgaards, restauratør og ejer af de populære spisesteder Bevi Bevi og Mangia, kendt for deres autentiske, italienske cuisine og brede udvalg af vin. Solen fortæller os, at det er en tidlig formiddag i januar måned – det er vores kolde hænder udmærket klar over. Lyset falder koldt og klart ned på den hvide facade af Bagerstræde nr. 9, hvis eneste vidnesbyrd om, at det er en restaurant, er et lille neonskilt med ordet Mangia på.
Stolene står stadigvæk på fyrretræsbordene, da vi kommer ind. En stor marmordisk breder sig ud foran os, bag ved den står Philip og smiler. ”Hvad er det jeg skal snakke om? At jeg har lavet en restaurant eller hvad?”. Det mørke trægulv beklager sig over vægten af 20 nysgerrige unge mennesker. Fra gulvet stiger en blå farve op ad væggen, som et havpanel mødt af hvidt sand, der stiger længere op til den klassiske stuk ved loftet. Over vores hoveder hænger store runde stålgrå lamper, der ligeså godt kunne være F-16 motorer som klassisk dansk design – heldigvis sender de kun lys ud. Længere inde i lokalet står de italiensk-importerede kokke og forbereder køkkenet til dagens strabadser – Mise en place. De iagttager os med nysgerrige blikke under de korte ophold i arbejdet. Hele rummets indtryk kan beskrives som et eklektisk miks af italiensk hjerte og dansk øje – en spejling af manden bag marmordisken.
Vi flygtede til Italien, da jeg var syv. Da Phillips forældres vinimportvirksomhed måtte lukke, besluttede den lille familie sig for at rejse sydpå. Det var her, at Philip fik sit første møde med det italienske – sproget, kulturen og ikke mindst maden. Efter 4 år i solrige Italien vendte de tilbage til Danmark. Men Italien havde bidt sig fast i den unge Philip, der begyndte at læse italiensk og idéhistorie på universitetet. Efter noget tid erkendte han dog, at han ikke skulle være akademiker eller gymnasielærer – selvom det ærgrede hans mor meget. Med kæresten Lea under armen begyndte han at importere vin, akkurat som hans forældre havde gjort i sin tid. ”Min mor blev pissesur”.
Om sommeren sad folk på bilerne. Efter begrænset succes med sit vin-foretagende fik Phillip Skovgaard først rigtig vind i sejlene, da han begyndte at rulle pasta hjemme i køkkenet og sælge det i et lille takeaway-lokale på Vesterbro. Cirka et år senere åbnede han vinbaren Bevi Bevi.
Den tog fart og Philip beskriver hvordan kæmpe køer strakte sig udenfor den lille bar. ”I sidste ende måtte vi fjerne 30% af bordene for at undgå klager fra naboerne – og bevare licensen.” Det var dog ikke alt sammen en dans på roser for Philip, der understreger at livet som ”barvært” kan være hårdt. ”Jeg arbejdede 15 timer om dagen, 6 seks dage om ugen i 2 år”. Bevi Bevis popularitet blandet med Philips ønske om at trække sig fra de lange arbejdsdage, ledte til, at han så behovet for en ny slags pasta-restaurant. En som endnu ikke fandtes. En som Mangia.
Jeg har lige lært at lave kaffe. Siger Philip og begynder at lave kaffe til os. Philip Skovgaard er ikke barista. Er ikke kok. Er ikke sommelier. Er sågar heller ikke vinekspert. Så hvad er Philip Skovgaard? ”Jeg er nok en slags håndholder om dagen”. En der holder styr på det hele og samler alle de løse tråde. Noget, der bliver meget tydeligt, når Philip både byder forskellige leverandører velkommen, svarer på vores spørgsmål, anbefaler os apps og nonchalant smider en italiensk sætning i retning af køkkenet – alt sammen med lige store dele humor og glæde. Vi spørger om Mangia er sidste stoppested for Skovgaard, hvilket han blot smiler af med ”Det er det dér med rastløsheden”.
Selvom Philip ikke selv helt ved, hvad fremtiden byder på, må man konkludere, at den ser lys ud for restauratøren og Mangia, når selv de mest skeptiske kritikere er omvendt: ”Min mor? Ja hun laver regnskabet for os nu!”.
Q&A
Hvad har været det sværeste for dig i branchen?
Mig selv – at overvinde mig selv. At overvinde sin angst og sine neuroser, det hele kommer indefra. Det handler om at få styr på sig selv. Der er rigtigt mange drømmere i den her branche, som ikke bliver til noget. Konkurrencen i København er stor – man skal være skarp og dygtig til at tage sig af sin målgruppe og kommunikere til dem.
Har du nogensinde tvivlet?
Jeg tvivler altid. Men jeg tror det er vigtigt. Det stopper os fra at lave mange fejl – vi tænker os om.
Råd fra BOSS to FUTURE BOSS:
“Tag rigtig mange noter til alting! Idéer modnes hver gang man skriver dem ned. Det opbygger en database af ideer og stimulerer frontallappen. Jeg brugte 10 år på at sidde på restauranter og drømme og skrive idéer ned.”
myownbosscph.com 