Mylderet og trafikken i centrum af København tager af, og vi cykler ind i Kartoffelrækkerne. Det rolige kvarter passer godt til sit navn, selvom det er den kreative klasse, der bor her og ikke kartoffelbønder. Det er da også en splinterny kunstner, vi skal besøge, nemlig Tobias Rosenberg, som for ikke så længe siden var kreativ direktør i reklamebranchen. Han står allerede i døren og betragter os, mens vi får parkeret i den stærke sol. Rygerne har lige tændt en smøg, da han inviterer os indenfor, men det er ikke noget problem. Tobias foreslår, at vi i stedet slår os ned i den lille baghave, og snart sidder vi med kaffe og te i kopperne og får historien om, hvordan han er kommet derhen, hvor han er nu.
Mens Tobias drikker en kop kaffe med solen lige i ansigtet, fortæller han om at være født ind i et farverigt hjem på Frederiksberg uden så mange forældreregler. For at give ham noget kontrast til en barndom med meget fri leg, sendte hans forældre ham på Zahles Seminarieskole. Her begyndte han at male graffiti. Det var første gang han legede med kunst, og han opdagede, at han kunne lide det, og at han synes det var sjovt.
Tobias har farverige sneakers på og snakker hurtigt og livligt. Det passer godt til den direkte facon han har. Man kan godt fornemme, at han er vant til at arbejde hurtigt, og at han er meget løsningsorienteret.
”Det fuckede med mit liv” siger han, når han begynder at fortælle om den svære tid, da hans far døde af et alkoholmisbrug og han selv festede for meget, og endte med at blive smidt ud af Christianshavns Gymnasium i 2g.
Tobias fortæller levende videre, om at han fandt den rette vej igen, da han startede på højskole. Fra da af dedikerede han alt sin tid til kunsten. Han vågnede tidligt. Stod uden for Glyptoteket kl.8. Tegnede. Sådan gik hans dage, indtil han, på første forsøg, kom ind på Skolen for Brugskunst, hvor han blev færdiguddannet.
Da Tobias kom ud i den virkelige verden, og skulle finde sin vej, skete der det for ham, som sker for så mange mennesker. Ved et tilfælde kom han ind i en anden branche, end han havde regnet med.
“Iøvrigt kan jeg ikke bare få nogle penge nu, jeg skal nemlig på skiferie” sagde en ung Tobias, som lige havde fået sit første job som art director hos reklamebureauet Grey. Mens han tager endnu en tår af sin kop kaffe, fortæller han, at hans billede af reklamebranchen dengang var, at de var nogle idioter, der bare skulle tømmes for penge. Han understreger dog, at han med tiden er blevet klogere, og at han i dag mener at reklamebranchen har et dårligere ry end den burde. Man får indtrykket af at Tobias har været heldig, og at han ramte en bølge af fremgang i bureauet Grey, som var kendt som det frække unge, som fandt på kreative løsninger. Her var der plads til Tobias og hans eksperimenterende idéer.
“Jeg gik fra ung kreativ, til mere ledelse, til at være ledelsen, til bare at være mig selv. Man kan egentligt sige at jeg er blevet mere og mere Boss med tiden” siger Tobias som sagde farvel til Grey og startede på bureauet Propaganda, der var mere voksent og akademisk. Noget andet som er kendetegnende for Tobias er, at han er drevet af lyst. Han har brug for nogle klare skift og ikke at være fanget i de samme tankemønstre for længe, for ellers mister han kreativiteten.
”Hvis vi vil have dyrehold i produktion, må vi også acceptere at der vil være dyr der bliver skadet ” udbryder Tobias mens han fortæller om, at han blev selvstændig og startede Kommunikationsbureauet København. Tobias kan nemlig godt lide at vende rundt på hoved og hale og overraske sine kunder. Han fortæller at bureauet havde Kopenhagen FUR som kunde, mens virksomheden blev mødt af en heftig kritik om, at man ikke skal misbruge dyr. I stedet for at ignorere denne kritik valgte Tobias derimod at være ærlig om det i kampagnen, og gøre virksomhedens svaghed til dets styrke.
“Jeg har altid været lidt højrøvet. Jeg synes det er lidt kikset, at lave kunst i sin fritid, så skal man altså gøre det helt”. For et par måneder siden valgte Tobias og hans to partnere at trække stikket ud og lukke Kommunikationsbureauet København. Tobias mærkede en lyst til at udforske sine kunstneriske evner. Det er det Tobias har gjort nu, selvom han stadig kan mærke problemløsningstypen, der ikke gider at være i en proces for længe. Som han selv siger, bliver man et produkt af det man laver, og det er det han prøver at komme væk fra. “Lad vær med at være reklamemand. Lad vær med at løs det. Elsk at du ikke ved hvad der sker i morgen”. Tobias er igen blevet drevet af lyst hen til noget helt andet end planlagt. Selvom han ikke selv ved, hvordan han vil gribe kunsten an, har han valgt at kaste sig ud i det med hele kroppen og har sagt farvel til det kendte og trygge.
Den lille baghave er blevet ulidelig varm at være i, og kaffekanden er tom. Vi finder igen vores cykler, og forlader den lille hyggelige oase, og vender tilbage til travle København igen.
Råd fra BOSS til FUTURE BOSS
“Livet er for kort til at lave noget du ikke gider”
Foto af Jakob Sjerning Linneberg & Kristiane Dicte Wedel
myownbosscph.com 