Byen er solbeskinnet, og MOB-holdet er klar til at blive inspireret på ny. Efter vi alle har formået at bestige den kringlede trappe i det charmerende københavnske kontor, bliver vi mødt af PR- og kommunikationskonsulenten, Viktoria, der er iført en misundelsesværdig sandfarvet buksedragt.

Idet vi får sat os i det trængte, men hyggelige loftsrum, tager Viktoria os tilbage til hendes barndom i Langsted på Fyn, der for det meste lød på klassisk musik og Beatles. Viktoria reflekterede endvidere over, hvilket præg hendes kulturinteresserede forældre havde sat på hendes opvækst: ”Jeg kan huske, at jeg syntes, det var irriterende, at vi ikke kunne tage i Lalandia ligesom alle andre. Hvorfor skulle vi tage til Firenze og gå på naturhistorisk museum? Den dag i dag er jeg dog sindssygt glad for det, for jeg kan virkelig mærke, at det har været med til at forme mig.”

20180905-P1210952

Viktoria forlod allerede hjemmets trygge rammer, da hun startede på gymnasium i Odense. Hendes selvstændighed blev igen testet, da hun bosatte sig alene i store København for at studere filosofi. ”Man følte lidt i starten, at man skulle bevise sit værd på studiet som pige. Man havde lidt en følelse af, at nogen tænkte, nu kommer ”poptøserne”. Men faktum er, at man sagtens kan være intelligent, selvom man går med mascara og går op i sit tøj.”

Idet Viktoria skulle skrive sit bachelorprojekt, kom hun ved et rent tilfælde til at arbejde på Henry’s Dream – en festival der bød på cool undergrundsbands, syrede kunstinstallationer og en 24-timers teknoscene. ”Festivalens intention var virkelig at udfordre publikum. Det var sindssygt befriende at opleve et sted, der var så umiddelbart.” Dog kom denne forfriskende festival ikke helt uden problemer, da den manglende tid og planlægning, der skulle have været lagt i den, mundede ud i et kæmpe underskud.

Noget, der er påfaldende ved Viktoria, er det ukuelige gåpåmod, hun besidder, og det at hun ikke frygter at springe ud i det endnu ubekendte. Dette kom særligt til udtryk, da hun valgte at droppe ud af KU efter sin bachelor for at blive med de få, der var tilbage efter festivalen floppede, uden at vide hvorhen det ville føre hende. Her fik hun aldeles en smag på kommunikationsverdenen, og hvad den indebærer. Man kan snildt kalde Viktoria autodidakt, i og med hun i høj grad har levet efter ”learning by doing”-metoden. ”Det, jeg laver i dag, synes jeg egentlig godt, at jeg selv har kunnet uddanne mig i. Jeg tror i bund og grund kun, at det er vigtigt med den konkrete uddannelse, hvis man eksempelvis skal være læge eller ingeniør, for der skal man kunne nogle praktiske færdigheder. Det skal man egentlig også til en vis grad med kommunikation, men her tror jeg bare, at man skal springe ud i det og komme i gang.”

20180905-P1210979

Efter at have arbejdet for Christians Have i nogle år, hvor hun blandt andet gennem eventafdeling har været med til at få stablet Heartland Festival på benene, har hun sidste år besluttet sig for at blive selvstændig. Afslutningsvis da Viktoria får tilspurgt det essentielle og afrundende spørgsmål: ”Hvilket råd vil du give fremtidige bosses?”, svarer hun: ”At man altid skal tænke på tingene sådan her – hvad er det værste, der kan ske?”.

Det kan muligvis lyde en anelse banalt, men det er tydeligt, at det er denne indstilling, der har bragt den 27-årige til det sted, hun er i dag med et bredt netværk og masser af erfaring i bagagen. Viktorias fremtoning er frygtløs og målrettet, og man kan ikke andet end at lade sig inspirere af den.

Foto Jakob Skjerning Linneberg & tekst af Emilie Edith Pold Riekehr

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s