Det er en solrig formiddag i oktober, da Johan byder et funklende nyt bosshold indenfor i sin lejlighed på Frederiksberg. Imponerede, nysgerrige og mildest talt ret misundelige går vi på opdagelse i et hjem, der helt tydeligt er noget for sig. Vi når da også kun akkurat at smide overtøjet, før dagens hovedperson afslører, at det er indrettet i respekt for dets særlige historie.

Og det er dét, Johan gør: fortæller historier. På film og tv, i radioen og – til vores held – i dag også fra en farverig lænestol i sin stue.

DSCN2137

Johan Stahl er filminstruktør med et hav af projekter i baggagen. Bedst kendt er nok 00’ernes satireprogrammer Drengene fra Angora og Go Røv & Go’ Weekend samt dokumentarerne Det Røde Kapel (2009) og Ambassadøren (2011).

I dag veksler Johan mellem at lave hhv. reklame- og fiktionsfilm og er derudover medejer af produktionsselskabet Octopuss og den aktivistiske solbrillevirksomhed Dear Leader.

Men lad os starte et helt andet sted. Lad os starte ved Dostojevskij, operadrømme, digtning og håbløst Jeff Buckley-hår. For uden at kunne et ord fransk, drog en kun 17-årig Johan til Marseille for at studere et år på gymnasiet. Til sin store skuffelse erfarede han dog hurtigt, at det franske skolesystem ikke havde plads til kritisk tænkning, så i stedet begyndte han derfor at leve hvad han med ironisk distance i dag beskriver som et ”wannabe boheme-liv”.

Han slap med andre ord kreativiteten løs, og med den fulgte langsomt erkendelsen af, at han nok ikke var skabt til at følge strømmen. Johan skulle ikke gå i sine forældres fodspor – eller i nogen andres for den sags skyld.

”Jeg tænkte, at jeg blev nødt til at gøre noget, som jeg vil synes er sjovt resten af livet”.

I stedet for at læse medicin som sin far, sætter han kursen mod Danmarks Radio. I første omgang med henblik på at blive en del af talentholdet, i anden omgang for at pitche idéen om en radiodokumentar. Og herfra går det stærkt. Johan lærer en masse om dramaturgi og tilrettelæggelse, og vigtigst af alt møder han mennesker, der ligesom han selv ikke bare har øje for, men i høj grad også værdsætter, den gode historie.

DSCN2115

Dokumentarer som Det Røde Kapel og Ambassadøren står som klare beviser på, at vi sidder overfor et menneske, der er nysgerrig på alt det, der er anderledes. Det, der ikke er afprøvet før. Måbende ser vi til, mens teaseren til førstnævnte dokumentar ruller over fladskærmen i stuen.

”Jeg har altid været nysgerrig og aldrig bange for at gå ud steder, der var lidt dodgy” smiler Johan.

Forklædt som medlem af en noget aparte teatergruppe drog han for ca. 10 år siden på en ikke helt ufarlig mission til Nordkorea. Det skete i følgeskab med journalist Mads Brügger, komiker Simon Jul og den dengang kun 18-årige komikerspire Jacob Nossel. Sammen skabte de en tv-dokumentar, der blev til et kontroversielt, risikabelt og samtidig hysterisk morsomt studie af en kultur, der på mange måder er bygget op omkring løgn og fiktion.

Det var netop Johans møde med dette tyranniske diktatur, der blev springbrættet til et nyt projekt, som i dag står hans hjerte særligt nær. Med en kærlig hilsen til Kim Jong-il skaber han solbrillemærket Dear Leader, hvor en del af overskuddet går til oprørsgrupper i Nordkorea. Missionen er ganske enkel: Med solbrillerne ønsker han ”at hjælpe nordkoreanere med at se bedre”.

DSCN2096

Komplet uforstyrret af de fremmede ansigter i stuen, sidder Johans søn og datter stille i hjørnet, travlt optaget af spil på deres ipads.

”Efter at være blevet far, vurderer jeg, at der nok ikke er flere klip i kortet til tosseprojekter” griner Johan. De seneste år har han derfor vekslet mellem at lave hhv. reklamefilm på store budgetter rundt omkring i verden og fiktionsfilm hjemme i Danmark.

”For mig at se, er det den perfekte kombination: At kunne tage af sted og tjene gode penge, for på den måde at købe sig tid til igen at vende hjem til de fede projekter, der virkelig betyder noget”

Et af de projekter er bl.a. novellefilmen Weekendfar med Thomas Bo Larsen i hovedrollen, som vandt Robertprisen for årets lange fiktion (kortfilm) i 2014. Nu arbejder Johan på at lave den til en spillefilm for hele familien.

”Det handler om ikke at vente og ikke at tage et nej for et nej. Jeg tror på at være ihærdig og ikke give op. Jeg tror på at skabe sin egen uddannelse med benhårdt arbejde. Acceptér ikke lukkede døre, men se sprækkerne i dem, når de opstår” lyder rådene fra lænestolen.

Johan går til grænsen. Vi har mødt et menneske, som tør at lege med genrer, provokere, eksperimentere og som sjældent lader noget stå i vejen for sin nysgerrighed. Vi har mødt en ægte boss!

Foto af Freja Anne Duus & tekst af Anna Kaarsbøl

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s