Det er onsdag og vi skal mod hipsterperlen Saxogade på Vesterbro. Dette er netop barndomshood’et for dagens boss, Jonathan Lang, nuværende Head of Digital Branding hos Ørsted. Her bor han i en snørklet københavnerlejlighed på femte med stilede møbler, rene linjer og farverige bøger på reolerne. Vi finder os til rette på sofa og gulv med kaffe og småkager til ganen. Bum. Sæt igang.
Jonathan starter vores samtale med fortællinger om sin barndom og eksistentielle overvejelser gennem livet, og bare ud fra måden, han taler på, sætter han fart over feltet. Hans tempo og ordvalg har flow og energi, og han bruger sproget med en rytme og dynamik som kun ægte hiphoppere har forstand på. Dette viser sig ikke at være helt tilfældigt, da Jonathan nemlig har været rapper som ung (link). Rapper-attituden er der. Vi kan mærke det. Men med det sagt, er rapper ikke det eneste, Jonathan kan skrive på sit CV; han har haft mange titler, heriblandt også: Producer. Bartender. Freelancer. Kreativ direktør. Digital direktør. Grafisk designer. Nu: Ørsteds ‘Head of digital branding’. Han kan desuden også kalde sig selv: Far. Ægtemand. Halv græker. Kosmopolit. Bonderøv. Mine damer og herrer: Jonathan Lang fra Saxogade. En mand med mange facetter og energisk drivkraft. Faktisk er hans drive så enormt at han har gjort det til sin levevej at kaste sig ud i det, hvis man beskrive det sådan. “Vi skal aldrig undervurdere værdien af at kaste os selv ud i det. Det kræver hårdt arbejde, men man kan lære mere end man tror med øvelse og dedikation”. I den sammenhæng er det også relevant at nævne, Jonathan ingen uddannelse har. Gør så jer selv en tjeneste og genlæs titel-listen ovenfor. Respekt. Han er således et bragende eksempel på, man kan have succes i livet og karrieren ved at dyrke nysgerrighed, hårdt arbejde og tidsdedikation, så “tag en uddannelse eller lad vær, og vær uanset opmærksom på at kompensere for det, I mangler”. Kaste dig ud i mudderet, rul dig i det, svøb dig i det til du kan smage den våde, beskidte jord. Så kan du måske ane successen. Vi er imponerede.
Jonathan har generelt gjort alt for at gå på tværs i livet. I sin barndom bor han i den daværende ghetto på Vesterbro med en enlig mor og græsk kunsterfar, hvem Jonathan bruger som sit kreative forbillede men ikke ser. Imens forsøger Jonathan at passe ind i sin omgangskreds og skolebillede men kæmper med det, personligt og koncentrationsmæssigt; og herfra udspringer Jonathans søgen efter en skræddersyet levevej. For at finde denne må han altså gå på tværs og krydse de vante forestillinger i samfundet. Han bruger derfor sin frihed og kosmopolitiske tilstedeværelse til at forme sit liv uafhængigt af andre og af samfundet. Det leder ham til at kultivere drive og dedikation.
Jonathans lyst til at provokere systemets gang er dybt beundringsværdig, men der er også en bagside af medaljen. Det konstante drive og hårde arbejde, han dyrker, kuliminerer i en stressperiode eller to, og siden han konstant søger et nyt, kreativt rum, ender han med usynlig grænse mellem hvad der er interesse og hvad der er arbejde. Ikke at kunne adskille sjov og arbejde er enormt mentalt belastende og kræver et næsten umenneskeligt overskud, forestiller vi os, for har man nogensinde fri? Den problematik bringer bl.a. Jonathan til Ørsted. Han lærer af sin far, at man skal “indfri en energi i sig selv”, og lære sig at bruge den på bedste vis. I den sammenhæng specificerer Jonathan at den nuværende stilling på Ørsted er den mest ægte, han nogensinde har haft. På Ørsted får han en række faste rammer og autencitet som aldrig før, da han tydeligt kan se hvilke tråde, der trækker i ham – netop anti ‘det kreative liv’. Nok føltes dette skift mere ægte, men det er også en omvæltning efter 10 år i reklamebranchen med store armbevægelser, rejser på business class og internationale kunder. Pludselig skal han med toget til Jægersborg og finde sig selv, værende én ud af de 5600 medarbejdere i en stor corporate virksomhed, der kæmper for en vigtig sag. Nye sager. Men blot tre måneder passerer, og Jonathan får brændt sit ego af og gjort sig erkendelsen: “Dér hvor det er svært, er der størst potentiale for udvikling, og der kan jeg godt lide at være”. Se, dét er ægte.
Vi er ved at nå til vejs ende i samtalen og kan nu reflektere over Jonathans energiske, eksotiske væsen mens fængende hiphop-beats nu pumper i alles baghoveder. Ja, man kan godt brage igennem med håndkræft, dedikation og hårdt arbejde, og ja, det kan give bagsmæk at gå på tværs i livet. Sammen får vi sat fed streg under at én beskæftigelse hverken behøver være bindende eller ens endelige levevej, hvis sådan en eksisterer. Og vi har nok heller ikke så travlt, som mange af os går og tror. Karriereskift som 39-årig? Ja tak.
Men med så meget krudt i røven, bliver det spændende at se om Ørsted kan holde på Jonathan Lang. En så fri sjæl som hans kunne ende i en såkaldt ‘energikasse’ – den er der allerede i overført betydning. Dog står det stjerneklart at vi skal kaste os ud i livet og huske på, vi udvikler os bedst når livet er allersværest. Her må vi have ordene i baghovedet: “Summen af lort er konstant, men typen af lort kan skifte”. Dét har Jonathan Lang lært os.
myownbosscph.com 