Onsdag, 1. maj, 2019, kl.10:25, 16 grader, overskyet.

Lærke Marie Valum, designer, arbejder med kropsidealer, gennem beklædnings tekstur og form.

20190501_lærke_valum_-9

På denne begivenheds fyldte dag, arbejdernes internationale kampdag, er MOB holdet, hoppet på jernhestene, i fuld gallop mod Julius Bloms Gade, København N, og Lærke Valums charmerende kælder studie.

Jeg er vokset op på Djursland, og der er koldt og mørkt, og rigtig dejligt.

Mine forældre var en del af en københavner crowd, som flyttede derover for at starte et kollektiv. Jeg er så ikke opvokset i et kollektiv. Min far flyttede ud af kollektivet, da han fandt min mor, men de var med til at starte en friskole, men jeg er ligesom vokset op i det miljø, som var på djursland dengang, i start 90´erne. Vi havde meget fri rammer og havde det rigtig sjovt.

20190501_lærke_valum_-11

Min far ejer et maskinbroderi firma, det er ham jeg bruger når jeg broderi, det er skide smart. På alle lejrskoler, var der broderet “Lærke Marie Valum” på mine håndklæder, jeg syntes det var ekstremt pinlig, skriv nu bare med sprittusch ligesom de andre.

Jeg syntes også det var enormt pinligt de gik i for pænt tøj og ikke fulde og skæve nok, i dag er jeg meget glad for, at de ikke var som de andre forældre.

20190501_lærke_valum_

Jeg gik så på friskolen, det var jo helt vildt fantastisk, det var nogle af forældrene som selv var lærer. Jeg føler at hver anden uge, var en emneuge og så blev hele skolen dannet om til en fabrik, middelalderen eller odysseus. Da vi kom i gymnasiet, i Grenaa, var os fra friskolen rigtig dårlige til latin, til gengæld var vi rigtig gode til gruppearbejde.

Efter friskole tog jeg på efterskole, Eriksminde Efterskole nede ved odder, det var det bedste jeg har gjort for mig selv, min kreativitet kommer fra friskolen og efterskolen.

Efter gymnasiet gik jeg på kunst daghøjskole inde i Århus, og ender faktisk med at gå på den i to år, for når det ene forløb var slut, tog jeg bare et andet. Der malede vi nogle crazy malerier, lavede skøre skulpturer og røg en masse cigaretter.

20190501_lærke_valum_-10

På et tidspunkt, beslutter jeg mig for at søge ind på TEKO, i Herning, som har en beklædningslinje, der er mere rettet mod industrien. Går på TEKO i et halvt år og pendler til herning, det var forfærdeligt. Så jeg søger ind på Designskolen Kolding, men det betyder jo også, at jeg blev nødt til at flytte til Kolding. Det blev meget skole og meget design, det var lidt klaustrofobisk, men det var også mega hyggeligt, og på mange måder lidt som at gå på højskole igen.

Efter kolding, bruger jeg igen nogle år på af finde ud hvad jeg skal, fordi jeg har svært ved at se mig selv i den danske modebranche. Både rent værdimæssigt og mig personligt. Værdimæssigt har jeg svært ved det masseproducerede mode, som taler ind i et overforbrug, i en verden som jeg ikke har lyst til at være en del af. Og så er modebranchen bare en sindssyg hård branche at arbejde i, hvis man er et sensitivt menneske. Fordi der er en forståelse, af at vi alle sammen skal arbejde rigtig meget og mere end alle andre, for at være gode mode-mennesker. Der er ikke rigtig plads til at man tager en pause, fordi du hele tiden skal levere en ny kollektion, og så er du inde i et diktatur, hvor du aldrig kan slippe ud.

Engang var der en ny kollektion med hver årstid, men så er der jo begyndt at komme pre-spring, og resort kollektion, så der skal skydes ud hele tiden.

20190501_lærke_valum_-7

Jeg havde en periode hvor jeg tænkte, at jeg skulle tjene nogle penge, så jeg tegnede en hel kommerciel kollektion, det var røv sygt. Problemet er at vi her i Danmark og i verden, har et stort midterfelt af tøj, som ikke er H&M billigt eller Acne dyrt, men det midterfelt er overproppet. Hvis du skal noget i den liga, så skal du have rigtig mange penge eller en investor, for at komme igennem. Så jeg vælger at lave noget, der ligger mere op af kunst, fordi det er det jeg er god til, og synes er sjovt, men også fordi jeg på den måde faktisk kan skille mig ud.

20190501_lærke_valum_-12

Jeg har været så heldig at jeg har fået en masse støtte fra legater som Statens Kunstfond. Hos statens kunstfond kan man søge to forskellige legater, projekt legat og et arbejdslegat. Så man kan sige at, mit firmas økonomi er båret af arbejdslegater, indtil videre, og min privatøkonomi af mit arbejde som handicapmedhjælper.

20190501_lærke_valum_-3

Gennem statens kunstfond har jeg været udvalgt til en stor udstilling i Milano, Mindcraft Exhibition, hvor jeg lavede skulpturer for første gang. Det blev min sikkerhed, udstillings formatet, og hele salgsdelen var sindssygt scary. Der kommer et tidspunkt i ens arbejdsliv hvor man gerne vil tjene nogle penge, på det man bruger al sin tid på, så det med salg blev jeg nødt til at tage hul på. Jeg er langt mere bange for at mit tøj ikke ville blive solgt, hvis det hænger i en butik, end at nogen på en udstilling ikke kan lide det. Man ligger jo meget af sig selv i det, og er selvfølgelig bange for afvisningen.

Men jeg har fået et PR bureau i New York, fordi mit marked ligger uden for danmark. De har lavet et PR portfolio, så de prøver at få placeret mine ting på forskellige kendte mennesker. I modebranchen er der bare meget langt til alting, det er lidt en fødekæde hvor den store fisk spiser den lille, regning ender altid hos mig. Det er hele tiden en balance, hvor det nogen gange knækker lidt.

20190501_lærke_valum_-5

Det var ret sent, at jeg fandt ud af at jeg ville være designer. Hele min familie arbejder med at redde verden og mennesker, og hvis der er noget der ikke redder verden, så er det jo mode. Hvis jeg skulle lavet noget andet, har jeg meget svært ved at se hvad det skulle være, det er noget jeg tænker enormt meget over i de her dage, for jeg står et sted, hvor jeg ikke ved om jeg har lyst til at blive ved med det her, hvis jeg ikke snart får mere indtægt. Det er ikke fordi design er det eneste som gør mig glad, jeg har en masse andre sider af mig selv, som jeg ikke bruger, men jeg er i processen om at snævre det ind.

20190501_lærke_valum_-6

Ligesom der ikke findes den eneste ene i kærligheden, findes der heller ikke det eneste ene job, ihvertfald ikke for mig.

Om fem år, er det vigtigste for mig at jeg kan leve af mit design og generere min egen løn, blive ved med at gøre det jeg gøre nu, hvor jeg både laver kollektioner, skulpturer, arbejder rundt og for lov at prøve faget af.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: