FOTO: SEBASTIAN RUD / JOURNALIST: KLARA SOFIA BENGTSON
Denne torsdag formiddag mødtes ’My Own Boss’ holdet, i kødbyen på Vesterbro, for at tale med Rune Glifbjerg – danmarks største skater, som har kontor i et af kødbyens gamle slagtehuse.
Rune står klar i døren for at give os hånden. Vi kommer ind i gangen, hvor der hænger forskellige skateboards på væggene – gaver og ”pokaler” fra forskellige konkurrencer, fortæller Rune. Vi fortsætter ind på hans kontor, hvor vi sætter os til rette, spændte på at høre historien om denne mand som har formået at leve af sin hobby.
Rune sætter sig ned ved sit skrivebord, og roder i sit hår – ’Jeg er jo lige blevet 40’, siger han, med et smil på læben. Derefter begynder han at fortælle om sin ’rejse’. Han lægger ud med at fortælle om sin barndom. Han blev født på Østerbro, og voksede op som skilsmissebarn, der sammen med sin mor flyttede meget rundt. Først til Rødovre, så tilbage til Østerbro, så til Ballerup, tilbage til Østerbro igen, og i 1986 da han er 11 år, flytter de til Herlev. Her starter hans interesse for skating, da han ser Nicky Guerrero som var et par år ældre end ham lave ”vilde tricks”. Han blev med det samme fascineret af Nickys skateboard kunnen, og fortæller at det var det møde der åbnede hans øjne for skateboard verdenen.
Rune gik i folkeskole, på Ballerup Ny Skole. Som 15 årig da han går i 10 klasse, og ikke rigtig ved hvad han vil i fremtiden, deltager han i en skate konkurrence i Forum i København. Her bliver han opdaget af Jeremy Fox, som er medejer af det amerikanske skatefirma og skateboardfabrik ’Flip Skateboards’. Rune fortæller han aldrig har følt sig som noget vildt eller specielt, og at han aldrig har anset sig selv som værende en af de dygtigste, men at Jeremy så noget i ham som de andre drenge ikke havde, nemlig et stort drive. Flip bliver Runes første sponsorere, og han bliver en del af et hold i England. Runes ord, giver mig en fascination af hans ydmyghed.
Op igennem 90’erne, eskalerer Runes karriere, som rampeskater. I 1994 får Jeremy og Flip, Rune og hans skatehold permanent til USA. Nærmere Californien, som på det tidspunkt er verdens midtpunkt for skate miljøet, og allerede som 21-årig tjener han flere penge end sin mor. I 1996, vinder han sin første professionelle konkurrence – Slam City Jam i Vancouver i Canada.
Rune har gennem årene deltaget i mange konkurrencer bla. Har han deltaget i alle ’X games’ som er OL inden for action-sport, og han har også været karaktere i et af historiens bedst sælgende konsolspil ’Tony Hawk’s Pro Skater’.
I 2001 topper hans karriere økonomisk, hvor han også får sit første barn, en lille pige, med sin daværende danske kone. De får sammen endnu en datter i 2004, og flytter sammen tilbage til Danmark i 2011.
Tilbage i kontoret, kommer Ebbe Lykke indaf døren, og byder på kaffe. Han er Runes partner i deres nyopstartede firma ’Glifbjerg+Lykke’. ’Glifbjerg+Lykke’ er en tegnestue med speciale i skateparks, aktive byrum og design af byrumsidrætsfaciliteter. De har været i gang under det navn siden starten af 2014, men har arbejdet sammen siden 2009, og har blandt andet været med til at designe projektet ’StreetDome’ i Haderslev i 2010.
Ebbe og Rune har kendt hinanden siden de var børn, og fortæller de er et perfekt professionelt match, da den ene er designer og den anden er skater, hvilket betyder de både har al teoretisk, kreativ og praktisk viden under samme tag.
Vi får lov at komme med op at se Ebbes kontor på første salen, og går igennem deres lager med blandt andet Volcom tøj, som Rune også sideløbende distribueret for.
Efter 29 år er Rune stadig aktiv skater, og deltager stadig i konkurrencer. Med et smil på læben fortæller han at han ellers i mange år har sagt ’der er 5 år tilbage af karrieren’.
Rune slutter hans fortællen om sin rejse ’Det vigtigste er ikke at man er den der står på rampen, mange andre ting er forbundet med skate, f.eks. mode, foto, teammanagement og skateboard grafiker’.