Tekst: Beate Elise Skakkebæk Lindegaard Foto: Julie Møgelmose Film: Oliver Motá Guedes
Vi møder dagens boss over Zoom igen i dag. Hun hedder Fie Norsker, er professionel kunstner og arbejder med keramik, akvarel, tegning og oliemaling.
Fies interesse for kunst startede med de tegneserier, hendes far introducerede hende for i barndommen. Selv i dag er hun glad for graphic novels – noget som afspejles i hendes kunst.
Fie blev uddannet ved Kunstakademiet i begyndelsen af 00’erne. Hun beskriver årene der som nogle af de bedste i hendes liv. Gymnasietiden forinden havde været langt fra let. Hun følte sig i løbet af de to år på Øregaard gymnasium som et udskud, og først da hun startede på Kunstakademiet, fandt hun en skare af venner som hun passede ind hos. Dengang var andre tider på akademiet, end man kan opleve i dag. Fie fortæller hvordan man hver aften tog på bar for at drikke et par øl og ryge et par cigaretter, og næste dag mødte op til skole klokken 10 og knoklede med sin kunst indtil man henad aftenen igen tog på bar og nød livet. Sådan fortsatte det. Det var en livsstil, der passede Norsker.
Efter akademiet blev Norsker hurtigt tilknyttet på et større dansk galleri ved navn Mogadishi. Efter 4-5 år sagde Fie op for at arbejde selvstændigt. “Der var ramaskrig i den danske kunstverden. Det var så sindssygt at der faktisk stod i Information” fortæller hun. I dag er hun ikke tilknyttet noget galleri fast, men arbejder sammen med forskellige gallerier, underviser og sælger sine værker.
Fie Norsker arbejder i sin kunst meget med de nære og almenmenneskelige temaer. Hun tager udgangspunkt i sig selv og sit eget følelsesliv, som hun forklarer fungerer meget i ekstremer. Både følelsen af at være anderledes, men også følelsen af at være sprængfyldt med kærlighed til omverdenen er noget som præger både Fies person, men også hendes kunst. Fie beskriver sine egne værker som “stemningsmættede”. Hun forklarer, at folk typisk ser hendes værker som enormt dystre eller meget humoristiske.
Dog har Fie gennem sin karriere også haft udfordringer og svære tider, som har afspejlet hendes kunst. Hun har ved lejligheder med store følelsesmæssig belastning haft svært ved at arbejde i perioder. Den længste periode uden arbejde varede 8 måneder, men efter denne vendte hun tilbage og var inspireret som aldrig før. Anika og Fie diskuterer afslutningsvis i den forbindelse, hvordan at skabelsen af kunst kan sammenlignes med at trykke en bums ud: det er en måde at komme ud med alle de følelser og den energi, der opbygger sig inden i sig selv. AAAh.