Zainab Nasrati – Boss på vej

“Indignation kan gøres til noget smukt, hvis bare man bruger den rigtigt”
-Zainab Nasrati

Denne uge, har My Own Boss, sat kursen mod Det Islamiske Trossamfund I Nordvest, hvor vi møder den tidligere Johan Borups elev Zainab Nasrati, der smilende byder os ind.

Zainab har trods sin unge alder, allerede nået mere, end mange tør drømme om.

Hun er både aktivist, spirende forfatter, programdirektør for forlaget Ordskælv, medicinstuderende, kronikskribent, hestehvisker og meget mere.

Men gennem alt det, løber en tydelig rød tråd: kampen mod det uretfærdige.

Egentligt er det meget passende, at vi hører hendes historie, siddende på moskeens polstrede gulve. For som hun selv siger, står hendes tilværelse på to ben: Aktivismen og Troen. Troen er der hvor Zainab kan finde ro og hente styrke til kampen for en bedre verden.

Spørger man Zainab er vi alle sammen gjort af det samme grundstof – som mennesker deler vi samme kerne, uanset hvordan vi ser ud.

Derfor står dialogen centralt i Zainabs aktivisme, for som hun pointerer, er det vigtigt, at vi tør tale om det, der er svært, så forskellighederne ikke skiller os ad.

Zainab fortæller, hvordan hun har haft en meget beskyttet barndom. Alt blev gjort på den rigtige måde. Hun gik på en arabisk privatskole på Sankt Hans Torv, hvor der var fællesbøn og blev værnet om de arabiske traditioner.

De trygge rammer på skolen skulle vise sig, at få stor betydning for Zainabs udvikling. Det gav hende selvtillid og et sprog til at tale om, hvem hun er og hvad hun kommer fra.

Sproget har altid spillet en helt særlig rolle i Zanaibs liv.

Hun har altid været glad for at læse og skrive, og til hendes held, kom en antropologistuderende forbi hendes skole, da hun gik i 6. klasse, og startede det skriveværksted, der senere skulle udvikle sig til non-profit forlaget ordskælv, hvor der udgives aktivistisk litteratur.

Derfra begyndte det at tage fart med skrivningen, og allerede som 15 årig, debuterede hun ved en af Anika Loris kunstudstillinger.

På gymnasiet blev Zainab for første gang konfronteret med sin baggrund. Hun oplevede hvordan der pludselig blev stillet spørgsmål, til hendes identitet som muslim. Her kunne hun trække på det sprog og den selvtillid, den beskyttede barndom på den arabiske privatskole, havde givet hende, og i stedet for at lade sig slå ud af sine klassekammeraters undren, gik Zainab dem i møde, med en tro på at man ved hjælp af dialog, kan lære at forstå og respekterer hinandens forskelligheder.

En strategi, hun stadig den dag i dag, benytter sig af i sin aktivisme.

Zainab oplever desværre stadig, hvordan mange med minoritetsbaggrund bliver mødt af fordomme og mistro i det offentlige rum.

Derfor synes hun at det er vigtigt, at vi lærer at gøre op med den passive kultur på venstrefløjen, hvor man bare sidder i baggrunden og ryster på hovedet.

Det er vigtigt at man er aktiv, og griber ind, der hvor man kan, for som Zainab siger “Indignation kan gøres til noget smukt, hvis bare man bruger den rigtigt”