Tekst: Michela Strate // Foto: Barbara Østerberg Nielsen // Redigert av: Thea Ueland // Illustrasjon: Nanna Anker Høeg
Lejligheden på Vesterbro er indrettet med skjulte trofæer, der foreviger minder fra hans mange arbejdsrejser som filmfotograf rundt omkring i verdenen. I stuen står et billede af musikeren Trentemøller der optræder for 70.000 mennesker på Olympic Stadium, og over spisebordet hænger en lampe lavet af et skørt, som kvinderne fra Korowai stammen bar. Korowai stammen var tidligere kannibaler og i 10.000 år har de levet højt oppe i træhuse på West Papua New Guinea, Indonesien. I dag eksisterer indianerstammen ikke længere. Fælles for alle ting er, at de fortæller en historie. Thomas Jessen elsker historier.
Denne gang er det dog hans egen fascinerende historie, det handler om. Thomas har rejst verden rundt for at filme unikke øjeblikke via hans arbejde som filmfotograf. I hans arbejde finder man en mangfoldig gruppe af mennesker, alt fra kendte personer til skæve eksistenser der stikker ud fra samfundsnormerne. Thomas Jessen ser ikke fordomme når han ser på mennesker. Han ser historier.
Thomas beskæftiger sig med meget forskelligt inden for film generen. Han har bl.a. rejst rundt med MTV, filmet musikvideoer for anerkendte kunstnere, heriblandt Slash guitarist t i bandet Guns n Roses og rockbandet Kashmir, arbejdet sammen med DR på projekter som ”Drengene fra Angora”, Normalerweize, Dolf mm. Derudover er han manden bag dokumentarserien ”Stormslag”, og får i dag lov til at være med på store bilreklamer for mærker som Lamborghini.
Thomas er opvokset i Juelsminde i Jylland, hvor han havde en god barndom. Hans jyske dialekt er tydelig, selvom han efterhånden har været bosat i København halvdelen af hans 48-årige liv. Altid har han haft friheden til at kunne gøre hvad han ville, da hans forældre altid har bakket op om de valg han tog. De har aldrig har haft høje forventninger til ham mht. valg af uddannelse eller karriere. Det har været med til at give ham friheden til, frit at kunne vælge hvem han ville være, og haft indflydelse på hvem han er blevet til den dag i dag. Thomas er ikke vokset op med en frygt til det fremmede, men har derimod lært hjemmefra at have tiltro og tillid til verdenen og ikke mindst folk, hvilket har haft en stor indflydelse på hans arbejde som filmfotograf.
Det blev ikke til mange år på skolebænken, før Thomas ́ traditionelle uddannelses eventyr stoppede. Efter han færdiggjorde sin gymnasiale uddannelse på Horsens Statsskole, flyttede han til Århus, hvor han bankede på porten til produktionsselskabet The Company med en ansøgning i hånden og kom i mesterlære.
Thomas er autodidakt noget der ifølge ham både er en fordel og en ulempe, da man ikke bliver begrænset på samme måde, som man i nogen tilfælde kan gøre, hvis man har taget en uddannelse. I filmfotograffaget er det sjældent at der er noget der er rigtigt og forkert. I nogen tilfælde, er det det forkerte, der pludselig bliver det rigtige at gøre. Det lærte han i sit samarbejde med MTV, hvor den ellers traditionelle måde at filme på blev udfordret. Kameraet måtte lige pludselig ikke stå stille længere, men skulle i stedet være i bevægelse, zoome og sejle rundt. Man bliver ikke dygtig til sit arbejde uden at begå fejl og ture at udfordre sig selv. Learning by doing var i den grad en metode, der blev benyttet da han var i lære hos The Company.
Noget af det første fra hans karriere han husker, var til et kommunalvalg i Århus. Helt grønne blev Thomas og hans makker Claus Greffel sendt ud af TV2, hvor de skulle filme et højtaktuelt interview med borgmester Flemming Knudsen på valgdagen. Da de var færdige, kigger Thomas tilbage på en glad og tilfreds Claus Greffel og bagefter ned på gulvet og ser at kablet, der skulle gå fra lyden og op i kameraet ligger slapt og unconnected på gulvet. ”Vi havde filmet hele interviewet uden lyd. Det er noget man kun gør en gang..”
Det var hans kusiner Pernille Fisher Christensen og Ditte Channo Jessen fra København der vækkede hans interesse for film. De inspirerede ham til at prøve kræfter med filmverdenen og Pernille tog ham med til nogle af de første prøver på filmskolen, hvor hun studerede. Thomas har aldrig haft et ”kald” om at det var filmfotograf han skulle være. Han beskriver sig selv som drevet af lyst frem for ambition, da han aldrig har haft konkrete mål i sin karriere. Alligevel har han på nuværende tidspunkt, opnået mere end han nogensinde havde turde håbe på, at han ville nå. Selvom han ikke vidste fra begyndelsen, at han havde valgt den rigtige karrierevej, var det bestemt ikke uden passion, når han tog afsted på filmoptagelser.
Første job i København og et styrt på cyklen, der resulterede i en arm i gibs, skulle bestemt ikke sætte en stopper for, at han skulle være med til at filme et fedt job for MTV på Roskilde festival. Med hjælp fra en god ven lykkedes det alligevel at kravle rundt med det tunge kamera og filme alt det han skulle, endda med en masse autografer på gipsen, da han var færdig. ”Når man er drevet af lyst, har man et andet gear rent arbejdsmæssigt” griner Thomas med et glimt i øjet. Han har også valgt at gå en vej, hvor det har været de folk, han har arbejdet sammen med og selve processen, der har haft en større betydning for ham, end det endelige resultat af projektet.
”Processen er vigtig. Når først folk står med succesen i hånden kan man godt glemme vejen dertil. Det gælder i mange tilfælde. Smager maden godt på Noma, hvis de ansatte græder ude i køkkenet?”
For Thomas er kreativitet en essentiel faktor for hans motivation. Han husker at vedligeholde kreativiteten i form af personlige projekter, ved siden af hans arbejde for store produktionsselskaber. Men det kræver mod at turde at udkomme. De materielle værdier inden for film har aldrig haft hans store interesse på det personlige plan. Han har altid været mere interesseret i at filme historierne bag, de mennesker han arbejder sammen med. Han vil om bag overfladen og se hvad der gemmer sig på bagsiden. Thomas beskriver sig selv som én der går ind i folks liv, og knytter sig ofte til de folk han arbejder sammen med, da han kommer så tæt ind på deres liv, at han ikke kan lade være. ”Det er en stor tillidserklæring at komme tæt på folk, og man har også et ansvar for at beskytte dem” forklarer han. Thomas er også vild med at udfordre normen. Til en modefest fik han derfor arrangeret et amatør blackmetal band til en fest han arrangerede sammen med Henrik Vibskov. Kombinationen af fashion og blackmetal genren endte i vildt kaos, men Thomas blev fascineret af bandet og deres historie, som senere blev til dokumentarten ”Stormslag” på DR2.
Ikke at være bange for usikkerheden og det at turde, at gå med tilfældighederne har skaffet ham mange fantastiske jobs og ikke mindst utallige oplevelser rundt omkring i verdenen. ”Jeg har tit oplevet at folk har omtalt mig som værende heldig inden for mit fag, men held er kun noget du får hvis du søger det. Hvis du ikke tør at tage nogle chancer i livet, kommer du aldrig til at være heldig” fortæller han.
Thomas elsker at have hele verdenen som sin arbejdsplads. ”Når man rejser lærer man meget om sig selv. Man lærer også at sætte pris på de ting man har, og værdsætte hvor det er man kommer fra. Man har godt af at komme lidt væk fra folk der har de samme holdninger og går i det samme tøj som én selv. Man skal lidt ud af boblen ellers rykker man sig ingen vegne rent personligt”. Ifølge Thomas kan man ikke se den virkelige verden ud fra medierne. Den skal man selv opleve ”Folk i Jylland tror også at det altid brænder på Nørrebro, hvilket det jo bestemt ikke gør” griner han. Thomas ser det bedste i folk og er stor tilhænger af mangfoldighed. ”Jeg elsker tosser” siger han, velvidende at han har gjort mange ting de fleste folk ikke kunne drømme om at gøre. Han har blandt andet købt sin andelslejlighed på Vesterbro kontant af en gammel hårdt slående sømand, der skulle på sin sidste rejse væk fra systemets lange arme. ”Selvom man kan være lang fra hinanden rent personligt og værdimæssigt, er det stadigvæk mennesket, jeg har respekt for. Man er tit lidt for hurtig til at lukke folk i båse og dømme dem på forhånd. Det er vigtigt at huske selve mennesket frem for alle de faktorer, som selve mennesket er pakke ind i. Vi er alle sammen blevet tildelt nogle kort fra starten, som vi ikke selv har været med til at bestemme” forklarer Thomas.
At være sin egen chef er for Thomas forbundet med en stor frihed men også, at man altid er på arbejde.
”Det handler om at finde en god balance i ikke at have et skemalagt liv hvor du møder fra 08-16, imens der samtidig er en usikkerhed forbundet med at være selvstændig, da man skal bygge sit eget navn op i en branche, der kan være svær at komme ind i. Men på den anden side, har jeg fået lov til at gøre det jeg godt kan lide i 25 år. Jeg er stadigvæk lige så passioneret og glad for mit arbejde som jeg altid har været”. Thomas drømmer om, at få lov til at blive ved med at lave de ting han gør ”For mig helt personligt, er det alle oplevelserne og andre menneskers eventyr, der er mit eventyr. Når man først har været på Mars og kigger ned på jorden bliver man aldrig den samme igen”
myownbosscph.com 