BOSS PÅ VEJ: MARIA KARLSEN

Faget My Own Boss har budt på mange inspirerende livshistorier, som er blevet skildret gennem både foto, skrivning, video mm. I skabelses processen har eleverne arbejdet sammen på tværs af linjer og interesser, hvor de hver især har bidraget med egne evner.

Én af eleverne hedder Maria Karlsen, og hun har gjort sig bemærket ved at bruge sit talent inden for tegning, til at portrættere bosserne i periode 14.

Nikoline tegning mob færdig

Maria kommer fra Tromsø og har gået på Arkitektur og Kunst linjen på Johan Borups Højskole i foråret 2018.

Hvordan startede din interesse for tegning/kunst?

Da jeg var lille, gik jeg faktisk både til ridning, taekwondo og fodbold, men tegning og maling er det eneste jeg har holdt fast i. Jeg har tegnet siden jeg var lille – stort set alle børn tegner jo, når de er små. Det er faktisk mere interessant, hvorfor jeg fortsatte med det. Jeg kan huske engang i anden klasse, hvor sad jeg på mit værelse og læste et magasin, deri bemærkede jeg en meget simpel illustration. Den var som sagt meget simpel, men den fik mig til at forstå,  at det kræver øvelse at blive dygtig – og dér bestemte jeg mig for, at jeg ville lære at tegne. Efter jeg tog den beslutning, er jeg bare blevet ved.

Nana tegning færdig mob

Hvorfor kan du godt lide at tegne?

Jeg gør det, fordi jeg elsker det. Jeg elsker at øve mig og dygtiggøre mig. Jeg har ikke gået på nogle specielle tegnekurser eller noget, men jeg er bare sindssygt nørdet. Jeg husker, at jeg i ungdomsskolen gik hjem efter skole hver dag og tegnede i flere timer. 

Generelt kan jeg bare godt lide at arbejde og eksperimentere med forskellige ting og materialer. Jeg elsker også at sy, strikke, lave skulpturer og male.

Hvordan arbejder du bedst?

Jeg arbejder godt under pres. Jeg er rigtig glad for at have en kort tidsfrist. Hvis jeg har for god tid, så bliver jeg træt af det jeg laver, og så sker der ikke rigtig noget. Når man arbejder under pres, så lærer man også at lægge pres på sig selv. 

Gro tegning mob ferdig

Hvad inspirerer dig?

Først og fremmest elsker jeg at se noget blive færdigt. Det er en stor forløsning at færdiggøre et projekt, som er blevet, som man gerne ville have det. Det er det bedste. Samtidig bliver jeg lige så inspireret af selve arbejdsprocessen.  Jeg elsker at sidde og blande maling eller lege med noget stof. Processen er for mig lige så vigtig som resultatet – måske er det derfor jeg ikke bliver færdig med så meget.

Generelt er jeg også meget inspireret af mennesker og spændende kompositioner, og derfor tegner jeg mange portrætter. Gennem hele ungdomsskolen og gymnasiet tegnede jeg et portræt hver dag. I dag maler jeg også billeder, hvor mennesket ikke er i fokus.

Esben og anna tegning mob ferdig

Hvad drømmer du om?

Jeg drømmer om at kunne leve af kunsten. Der er så meget, jeg gerne vil lave, men jeg ønsker at have kunsten med i det jeg gør. Det er vigtigt for mig, at jeg vil noget med min kunst. Det kunne være fedt at udstille i gallerier eller lave street art, som når ud til mange mennesker.

Derudover elsker jeg at lære fra mig, så jeg kunne også godt tænke mig at blive underviser. Jeg håber bare, at jeg kan blive ved. Jeg føler ikke, at jeg har et andet valg end at fortsætte, for jeg kan ikke lade være.

Leave a comment

close-alt close collapse comment ellipsis expand gallery heart lock menu next pinned previous reply search share star