BØRGE IGOR BRANDT

 

TEKST: HELENE OBEL
FOTO: EMILIE WEISS FLENSBURG

KUNSTKONSERVATOR

Vi ankommer til Louisiana Museum of Modern Art på en grå regnvejrsdag, lige inden museet slår dørene op for besøgende. Da vi kommer indenfor bliver vi mødt af kunstkonservator Børge Igor Brandt, som er ét stort smil.  Stemningen er munter da vi går igennem den smukke skulpturpark, det er tydeligt at der skal mere end en kedelig vintermorgen til at ødelægge Børges humør.

 

---

 

En kreativ dreng

 ”Jeg har nok altid, helt fra starten af, tegnet meget som barn, og fortsatte der hvor man normalt holder op, altså i 12 års alderen” fortæller han. Børge har altså altid været meget kreativ, og fortæller hvordan han i folkeskolen fik lov til at aflevere tegneserier i stedet for stile. Men det var ikke kun tegning, Børge eksperimenterede også med andre kunstformer, såsom graffiti og at male. Da Børge var omkring 15 år begyndte han at male graffiti på lærred og sælge det til gallerier og tøjbutikker. Kunsten begyndte at fylde mere og mere og der var derfor også helt naturligt for Børge, at skulle lave noget der havde med billedkunst at gøre.

Da Børge var 18 år søgte han ind på kunstakademiet. Han søgte 2 gange, men det lykkedes aldrig rigtig. ”Jeg flyttede så i kollektiv på Frederiksberg, det hed Smilende Sussi” I kollektivet fik Børge sig nogle rigtig gode venner, de var inde i kunstkredse og kendte folk fra akademiet. På denne måde blev Børge ved med at holde interessen for kunst ved lige, men han kunne godt fornemme at kunstakademiet ikke var den rigtige retning. Han besluttede sig for at søge ind på Konservatorskolen, men kom ikke ind. ”Jeg kom i stedet ind på arkæologi, som var virkelig kedeligt.”

 

Tredje gang var lykkens gang

 

Konservatorskolen havde dengang optagelse hvert tredje år, så da Børge søgte ind for anden gang og ikke kom ind, besluttede han sig for at lave noget helt andet. ”Jeg var ret heldig at jeg kom i kontakt med en ældre konservator som havde sit eget atelier, hun hed Karin Wegener Tams”. Børge fik lov til at komme i praktik hos hende i 14 dage, men måtte så stoppe, da hun havde lovet en anden jobbet i et år. Børge holdte kontakten med Karin ved lige, så da hendes praktikant stoppede, fik Børge jobbet som Konservator Assistent i 2 år, indtil han endelig blev optaget på Konservatorskolen.

Børge blev optaget på Konservatorskolen i København som en ud af de 24 heldige der blev optaget det år, der var tre linjer med i alt otte optagne på hver linje.

”Der gik jeg så, og lærte meget af det jeg faktisk havde lært hos Karin Tams, som var at restaurere malerierne, hvad gør man når der er en flænge i et maleri? Hvordan renser man gammel fernis af et maleri? Hvordan retouchere man og hvordan bygger man det op igen?”.

 

Konservator i hele Danmark

 

I start 30’erne og efter 3 år på uddannelsen, med en afsluttet bachelor, valgte Børge at stoppe og begynde at arbejde i stedet for at tage en kandidat. Han fik tilbudt et job i Århus på et konservatorværksted, og boede og arbejdede der i et halvt år. Efter det halve år var slut, nåede Børge at søge et job i Amsterdam, inden han skulle tilbage til København. Han fik tilbudt jobbet, men samme dag fik han et opkald fra et konserveringsværksted i Helsingør og fik tilbudt et job på Fælleskonserveringen han ikke kunne sige nej til. Fælleskonserveringen er et værksted som de danske kunstmuseer er gået sammen om at oprette. Mange af de små museer har hverken råd eller behov for at have deres egen konservator ansat. Et af de museer der havde været med til at skabe Fælleskonserveringen var Louisiana. Det var igennem hans job på Fælleskonserveringen at Børge lærte Louisiana at kende. Han kom ofte på Louisiana og arbejdede for dem, mens han arbejdede for Fælleskonserveringen.

 

Børge arbejdede for Fælleskonserveringen i 3-4 år, og han arbejdede derfor på næsten alle danske kunstmuseer, men kunne allerbedst lide at komme på Louisiana. Louisiana havde dengang ikke deres egen konservator ansat, da de brugte Fælleskonserveringen. De havde i stedet nogle tømrer ansat, som hang kunsten op. Da en af disse stoppede, manglede de selvfølgelig en medarbejder. ”Jeg ringede herned og sagde at jeg synes det ville være en god idé hvis de ansatte en konservator i den stilling”. Hos Louisiana faldt forslaget i god jord, da en fast konservator kunne være med til at højne det faglige niveau, og Børge blev derfor tilbudt stillingen. Da det var helt nyt for museet at have en konservator ansat, havde Børge i høj grad mulighed for, selv at forme sine arbejdsopgaver.

 

Med et job som kunstkonservator, er Børges arbejdsdage meget forskellige. Den ene dag kan det være man skal tape en tegning op, og den næste dag, skal man løse meget mere udfordrende opgaver, såsom da Louisiana skulle udstille Mark Quinn’s selvportræt, lavet af hans eget blod. Noget af det Børge elsker ved sit job er at det er teknisk, men kræver kreative tekniske løsninger. Han får derfor hver dag lov til at bruge sine kreative færdigheder.

 

 

Faktaboks:

• Vandt danmarksmesterskab i graffiti afholdt af magasinet ’Vi Unge’ i ca. 1984
• Har studeret Klassisk Arkæologi
• Har været med til at bestemme hvorvidt nogle såkaldte Asger Jorn malerier var ægte.
• Har arbejdet i 2 år som madanmelder for Information og Politikens’ iByen, sideløbende med hans job på Louisiana.
• Børge håndterer ofte meget dyre kunstværker. Han har engang personligt måtte fragte et stykke kunst, da det var for dyrt til bare at sende.