Katrine K. Pedersen – Digital Culture Expert & Forfatter

Tekst: Wilma Sandnes Johansson // Foto: Caroline J. Blinkenberg, Nanna Anker // Illustration: Nanna Anker

Katrine K. Pedersen er uddannet i dansk og retorik, ekspert i digital kultur, har en stilling som head of Education på museet Arken i Ishøj og har udgivet tre bøger, der alle kredser om modkulturer og digital kultur. Mob-holdet besøger i september 2021 Katrine i hendes hjem Vesterbro.

Hvis du i Googles søgemaskine søger på ‘direktør’, vil et hav af hvide mænd fotograferet i habitter vise sig for dine øjne. Søger du derimod på ‘politikvinde’, hvad vil så møde dit blik? Det vil tusindvis af letpåklædte kvinder i meget små politikostumer. Den slags kostumer man kan købe i Fest og Farver.

Katrine K. Pedersen holder sin computer frem mod os og viser billederne af de hvide, ældre mænd og de letpåklædte kvinder, samtidigt som hun fortæller, hvordan internettets algoritmer på denne måde sorterer i mennesker og vedligeholder stereotyper.

Det er netop problematikker som disse, Katrines arbejde kredser om. Hun er ekspert i digital kultur og beskæftiger sig særligt med sociale medier, algoritmer, censur og demokrati.

“Teknologien er ikke neutral,” siger hun. “Den er bygget af mennesker, som synes, at en politikvinde ser sådan ud, og en direktør ser sådan ud.”   

Øverst: Pan & The Dream, nederst: uddrag fra bogen. Censureret billede af Kate Moss.

På spisebordet foran Katrine ligger en af hendes nyeste udgivelser: et magasin i A3-format til umiddelbar forveksling med et kunstkatalog, men som i virkeligheden er en samling af billeder, der er blevet censurerede væk fra sociale medier. Pan & The Dream er titlen på magasinet.

Det er den nye virkelighed,” siger Katrine, mens vi får lov at bladre billederne igennem. “Amerikanske virksomheder med en kapitalistisk dagsorden kontrollerer vores globale offentlighed. Sociale medier polariserer, sorterer og favoriserer. For eksempel findes Palæstina ikke på Google Maps. Meget få stiller spørgsmålstegn. Det er et kæmpe demokratisk problem.

Århus, rejser og ulykker

Katrine voksede op i en kernefamilie i Århus i en tid, hvor smart phones endnu ikke eksisterede. En tid, hvor man i stedet måtte spille rundbold eller brætspil, hvis man kedede sig.

 “Jeg fik politisk aktivisme ind med modermælken,” fortæller hun. “Mine forældre lærte mig, at det er vigtigt at have en holdning til de ting, der foregår i verden. Og at magtkritik er supervigtigt.”

Med familien rejste hun også en del og fik derigennem en forståelse for, at verden var større end hendes egen, og at hun havde det rigtig godt der, hvor hun boede i Danmark. Da hun efter gymnasiet var blevet gammel nok til at bestemme over sig selv, tog hun igen på nogle længere rejser.

Som 19-20 årig kom Katrine tilbage til Danmark. Hun havde nok forestillet sig at bruge tiden derhjemme på at være sammen med sine venner, måske arbejde eller starte på en skole. Men sådan skulle det ikke gå; kort tid efter sin hjemkomst var Katrine ude for en alvorlig ulykke – hun blev kørt ned af en mejetærsker. Hun var tæt på at miste livet, og der gik mange måneder, før hun havde helet færdigt.

“Det var psykisk vanvittigt at være i.” Hun forklarer, hvordan ulykken også ramte i en periode af livet, hvor de fleste føler sig udødelige. Ulykken var derfor et vendepunkt, som intensiverede hendes bullshit-filter. “Jeg lærte at skelne mellem små og store problemer.”

Et halvt år efter ulykken startede Katrine på Krogerup Højskole. Her var hendes helt store fokus litteratur og skrivning – for det at skrive har altid været en følgesvend for hende. På højskolen fik hun lov til at komme tilbage til livet igen, og Katrine beskriver det som en fuldstændig fantastisk oplevelse.

Hun flyttede til København efter højskoleopholdet og søgte ind på dansk på Københavns universitet. Katrine var bidt af litteratur, og der herskede ingen tvivl om, at det var dét, hun havde lyst til at nørde. Men første år kom hun ikke ind; i gymnasiet havde hun drukket mange øl og måske ikke helt forstået, at et karaktersnit faktisk skulle bruges til noget. I stedet brugte hun så året på at arbejde i børnehave og vuggestue – jobs, som hun i dag sætter stor pris på at have haft:

“Alt det, mange måske glemmer at skrive på sit CV – dagpleje, rengøringsjobs og så videre – har i virkeligheden formet mig mere, end hvad mit arbejde på for eksempel DR har,” siger Katrine og understreger vigtigheden i at komme ud og opleve noget, som man ellers ikke havde oplevet i sin egen lille bobbel. For eksempel ved at tage jobs, som måske ikke passer perfekt ind i karriereeplanen – hvis man altså har sådan en:

Jeg har aldrig levet mit liv efter en karriereplan, og det kommer jeg aldrig til,” tilføjer Katrine.

I andet forsøg kom Katrine ind på universitetet, og her fandt hun sin flok. Hun var nemlig ikke den eneste, der nød at nørde litteratur. På sit tredje år af uddannelsen tog hun på udveksling i Spanien, hvor hun læste film- og medievidenskab. Og ikke mindst dansede hun flamenco tre timer om dagen. Katrine fortæller, at dansen nok også i virkeligheden var en form for selvterapi for at komme tilbage til verden – ulykken sad stadig fast i hende. Og det gør den egentlig også den dag i dag:

“Jeg tænker på døden hver dag. Men det gør også – hvis der er noget, der presser mig i forhold til arbejde – at jeg ved, at det er livet for kort til. Jeg kan dø i morgen; ville det værste så være, at jeg ikke havde nået hele to do-listen?”

Problematikker man ikke kan ignorere

Vi vender tilbage til det store magasin med de censurerede billeder. Katrine fortæller: “På SoMe hersker nogle af de samme principper, som hersker under diktatur: noget af det første, der bliver fjernet er kunsten. Det med at tro, at nettet er neutralt; det er det ikke – det er spækket med ideologi. Og der er nogle, det går udover. Sociale medier er hamrende anti-demokratiske, og det er hamrende privilegeret at have det sjovt på Instagram.”

Med en uddannelse i dansk og retorik, forældrenes fokus på politisk aktivisme, bullshit-filteret, rejseerfaringer og dagplejestillinger med i bagagen, begyndte Katrine at specialisere sig i modkulturer. Modkulturer, fortæller Katrine, er stærkt relaterede til internetkulturer. Og sådan blev det, at hun beskæftigede sig med digital kultur, mest af alt fordi hun opdagede nogle problematikker på området, som bare var svære at ignorere. Hun blev hængende og har siden skrevet flere bøger om emnet, holdt en TED-talk og bliver hyppigt kaldt ind som ekspert i tv-udsendelser. Derudover har hun også en fast stilling som head of Education på museet Arken i Ishøj, hvor hun blandt andet arbejder med digital transformation.

Jeg går hverken til yoga, flamenco, tennis eller bingo,” siger Katrine, da en fra mob-holdet spørger, hvordan hun har nået at lave så mange spændende og vigtige ting på så kort tid. “Men jeg står op hver morgen klokken fem og skriver. Det er en hobby, men det er også en passion. Og jeg er ikke sikker på, om det, jeg skriver, bliver udgivet, men det er heller ikke det vigtige.”

Det er vist ikke usandt at sige, at Katrine er en meget lystdreven og passioneret person, og måske er det også derfor, hun har nået så meget. Fordi hun har brændt for det, hun har lavet.

Og hvis man spørger, hvad der skal ske med Katrine i fremtiden, svarer hun endnu mere lystbetonet, at hun netop har færdiggjort sit første fiktionsværk. Tidligere har hun kun skrevet faglitteratur. At et nyt kapitel har åbnet sig i Katrines liv, er ikke ensbetydende med, at hun er færdig med at beskæftige sig med digital kultur. Katrine har et stort håb om, at tiden er ved at være moden til, at problemerne vil blive taget alvorligt politisk. Og det vil hun selvfølgelig blive ved med at følge med i.

Katrines råd

  • Når man føler sig alt for presset med hensyn til at vælge vej, så prøv at find ro i, at det nogle gange er afstikkerne og de tilfældigheder, der opstår, som leder vejen.
  • Husk at lave noget, som ikke nødvendigvis har et formål. Hvis man lader sig styre for meget af pres, så tror jeg ikke, man har mod på for eksempel at skrive noget.
  • Sluk for tankerne om økonomi, ellers kan man ikke koncentrere sig.
  • Tag beslutninger med hjertet.

Udgivelser:

Modkulturer

Phono sapiens – de langsomme pattedyr på speed

De digitalt udsatte

Pan & The Dream Magazine vol. 1, 2 & 3

Instagram:@loopland

Twitter: @katrinekpeders1

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
close-alt close collapse comment ellipsis expand gallery heart lock menu next pinned previous reply search share star