Tekst: Severin Amadeus Staack // Foto: Nanna Keglberg // Redigert av: Thea Ueland // Illustration: Nanna Anker
Imens Jane smører en mørk grøn maske på mit ansigt, kigger resten af vores usædvanligt formindskede Boss-Hold på. Vi begyndte dagen med at samle tropperne i et møde for at finde ud af, hvordan vi skulle gennemføre besøget med det sygdomsbetingede mandefald, der påvirker vores onsdag morgen. Men da vi er et hold af super tjekkede bosser, får vi hurtigt styr på situationen og drager afsted til Janes oase på Refshaleøen. Den lille cykeltur får, som altid, mit ansigt til at svede vildt meget. Ikke af anstrengelse, men fordi min hud hader mig. Her kom Jane mig straks til undsætning og i løbet af et splitsekund sad jeg helt grøn i hovedet af en økologisk ansigtsmaske.
Sådan er Jane Ostermann-Petersen.
Jane er “geboren” og “getogen” (født og opvokset) som ægte Københavnerinde. Hendes karriere som kunstnerinde begyndte på Billedskolen på Nørrebro, men hun fandt hurtigt ud af, at 80’ernes danske kunstskoler var for traditionelle og firkantede for hende, så i stedet for at søge ind på Akademiet valgte hun i 1990 at prøve at komme ind i Gerrit Rietveld Academie i Amsterdam. Det lykkes for hende.
Men det var allerede før, jeg var 17-18 år, at jeg begyndte med kunsten og med at tegne. Jeg havde en super sej veninde og vi tegnede sammen, vi hørte musik sammen, vi læste digte sammen.
Studiet på Rietveld begyndte med et bombardement af opgaver, der skulle give de forskellige lærere et bedre indblik i, hvordan eleverne arbejdede, som i Janes tilfælde var at prøv igen og igen og igen, og aldrig at være bange for at prøve tingene på en ny måde. Denne åbne, kunstneriske tilgang førte til et særlig samarbejde med hendes medstuderende Willem de Rooij: Leigh Valentine, en 30min videooptagelse af selve Leigh Valentine som på en kunstfernisering i Amsterdam overtager scenen. Værket var en kæmpe succes, og det blev endda projekteret på “Kölner Dom”.
Efter 10 år i Nederlandene kom Jane tilbage til København, for at ændre byen. I hvert fald er Janes tilgangsmåde stadigvæk at afprøve andre vinkler og løse problemer på en anden måde.. Med denne tilgang byggede hun f. eks. “Shelters”, 2-personers sovesteder i samarbejde med Roskilde Festival. Shelterne er lavet af recyclede materialer med henblik på, at mindske det snavs, der bliver efterladt på stedet efter et festival er slut. Desuden står Janes projekt “Solar Pavilion” hos RUC i Roskilde. Det er et selv drivende workspace som bruger røde Grätzel-celler for at studenterne kan oplade mobiler og laptops i rummet.
Det at designe bygninger, der skal være mere end blot “et hus”, gør at man udover selve det kunstneriske i arkitekturen også skal have styr på de tekniske og statiske elementer. Dette gør det nødvendigt for hende, at finde de rigtige arbejdspartnere til at realisere hendes ideer.
Jeg kan have de fineste ideér; hvis ikke jeg kan være 100% sikker på, at huset holder i vind, regn og sne, så lader jeg ikke nogen gå ind i den.
Derfor er jeg så glad for at have fundet mig en Ingeniør at samarbejde med. En der er med til at gøre mine skøre ideér mulige, i stedet for kun at fortælle mig hvad der ikke kan lad sig gøre. Ham giver jeg i hvert fald ikke slip på.
Med denne perfekte Ingeniør ved hendes side er Jane i fuld gang her i København. For tiden er hendes store projekt “KOLONIEN”, hvilket er et projekt af blæredygtige shelters og huse. Nogle af dem står på Refshaleøen, hvor hun hoster forskellige samarbejder med andre frie kunstnere. Kolonien er eksemplarisk for Janes stil, der trodser overdådige, “normale” og ren funktionelle bygninger som Blue Eye af Maersk og Urban Rigger boligerne der ligger lige overfor Janes koloni. Med “KOLONIEN” på Refshaleøen viser Jane et smukkere og mere bæredygtigt alternativ.
Vi var allerede dengang sendt afsted ud i en vane som handlede om: Kan man ik’ også gøre det her, eller Det her er sjov hvis man ser det på den her måde. Man skal bare stole på sig selv.
Med disse råd i bagagen og min hud i super god tilstand efter at have prøvet ansigtsmasken, drager vi fra denne smukke, enestående oase, Jane Ostermann-Petersen har konstrueret på Reffen tilbage til indre by.
myownbosscph.com 