Anders Dixen

Efter en tur i en halv sketchy, gammel vareelevator, der ender med, at vi er nødt til at tage trapperne til 5. sal bliver vi i døren taget i mod af Anders Dixen. Anders producerer musik og bl.a. kendt fra gruppen AVAVAV, samt som A.Dixen, Unkwon m.m. Interviewet i dag foregår inde i studiet, som Anders har sammen med resten af AVAVAV.

Tekst: Malthe O. Bach / Fotograf: Jonna Hansen

Anders er opvokset nær Marienlyst på Falster og kommer ikke fra det mest musikalske hjem. Selvfølgelig bliver der hørt musik, men der er ikke nogen der rigtigt dyrker det, udover måske en smule Kim Larsen, som Anders er glad for. Det ændrer sig dog, da han bliver teenager og hans søster kommer med en Pink Floyd plade til ham. Her begynder en større rejse. Rejsen mod musikpriser som Gaffaprisen, en Robert, en Steppeulv og Anders fremtidige levevej. Men hvordan når man så dertil?

For dagens hovedperson er et af startskridtene en tur på efterskole, hvor det i den 15-16-åriges liv er punken der begynder at segmentere sig som musiksmag. Her bliver der dannet et punkband kaldet Squirmsn ish. Punken kommer dog til at blive med efterskolevennen, da hip hoppens indtog begynder at få fat i Danmark i slutningen af 90s’erne. Efter en masse tid med graffiti og rastløshed på Falster beslutter en 19-20-årig Anders sig for at tage på højskole. På højskolen er de et par stykkere der rapper. Man kan godt rappe uden beats til, men det er nu engang federe med. Og nogen skal jo lave de beats og, hvordan får man så lavet dem? Jo, i slut 90s’erne tager man den med den nyeste computer og får ham til at komme i gang med at producere beats. Anders begynder derfor at producere og synes heldigvis også, at det er sjovt.

Herefter går turen til København, hvor Loppen, Stengade, Ungeren og generelt Christiania bliver de nye tilholdssteder. Anders kommer der fordi, der er plads til de mange forskellige og skæve typer, som måske ikke altid har klaret sig lige godt i skolen eller passet ind i de af samfundet skabte bokse. Her bliver der dyrket Hip Hop jams, skaffet spille jobs og mødt nye venner. Bl.a. DJERDUDUMELLERHVAD og Eloq, som Anders senere danner gruppen AVAVAV med.

Siden hen har den stået på flere projekter, som nævnt i starten af interviewet solo projekterne som A.Dixen og Unkwon, projekter som Dokkedal/Dixen, Diamond mouth, filmmusik til bl.a. filmen Human Factors og Brakland m.m.

Afslutningsvis, et godt råd til ungdommen?

Stol på dig selv. Du ved selv, hvad der er fedt

Kan være en illustration af indendørs
Illustration: Safia Nabiyar

Leave a comment

close-alt close collapse comment ellipsis expand gallery heart lock menu next pinned previous reply search share star