JOURNALIST: KRISTINE P.TÜCHSEN // FOTO: HEDDA RYSSTAD // VIDEO: PAULINE MERRILDGAARD
Kom med ind i Gry Worre Hallbergs sanselige og poetiske univers! Her hedder Gry, The Sister og har gjort den indre fordybelses rejse til sit livsprojekt igennem performancekunst. På trods af lige at have født tvillinger, at være kurator for det mangfoldige kunstprojekt Dome of Visions og at være én sjælesøster i stedet for de oprindelige to, styrer Gry performance-gruppe: Sisters Hope, som det powerhouse, hun er. Et job netop hun har det perfekte temperament til.
Sisters Academy, der springer ud af Sisters Hope, holder lige nu til i den frie Udstillingsbygning på Østerbro. Her er de store rummelige kunst lokaler blevet til en labyrint af draperet tableauer.
Her kan du nemlig tjekke ind – i mindst 24 timer – til deres version af den klassiske boarding school. Men her skal du ikke bare observere og betragte kunst, for på Sisters Academy, er du del i kunsten. Her skal du sove og spise, men vigtigst af alt, er det her, du ved hjælp af The Octopus, The Sister og mange flere, skal finde dit indre iboende poetiske potentiale.
Hvordan er du endt her?
Min barndom bestod kort sagt af, at hoppe fra ét farverigt hippiekollektiv til et andet. Min familie har altid sat pris på den plads, kollektivet giver en til at udfolde sig i. Pladsen til at være sig selv. Men det selvbillede vi fik her blev mildest talt udfordret, da vi flyttede til et kollektiv på Vestfyn. Her passede jeg slet ikke ind! Jeg følte pludseligt, det var pinligt at være én som mig, samtidigt med at jeg voksede et stort behov efter at kunne vise, hvad der findes af gode ting i den store vide verden. Jeg tror, min opvækst i det fællesskab, kollektivet giver én, er ekstremt vigtigt for det projekt, jeg er i gang med via Sisters Hope (Og Academy). Efter at have følt mig tilpas både på højskole og efterskole, tog jeg ud i denne store verden selv – jeg drog nemlig til USA! Jeg havde store drømme og forventninger med mig i bagagen som udvekslingsstudent, men i stedet for at ende på den solrige Vestkyst, endte jeg i en lille Fargo-lignende no man’s landsby, i golde Minnesota. Det år blev en kæmpe følelsesmæssig udfordring for mig, men i dag er jeg ekstremt stolt af, at jeg holdt ud. For mig er slutningen nemlig meget vigtig, og det at jeg selv havde kontrol over den, fortæller meget om, hvorfor mit temperament passer til det, jeg laver i dag. Efterfølgende har jeg taget en HF og senest er jeg i gang med min Phd på Teater og Performancestudier.
Det var først i løbet af min universitetsuddannelse, at jeg endelig fandt min egen sti: performancekunst.
Har du et råd til os – boss to future boss?
Jeg har altid været meget glad for at læse, men jeg har aldrig følt mig nødsaget eller stresset over at skulle i gang med at studere, som mange er i dag. Min motivation til at læse har været mit behov for at fordybe mig i noget, hvilket jeg elsker. Hvis jeg skal give et råd til jer, så er det, at I skal lade vær med at stresse med det. Det tager den tid, man vil have, det skal tage – så er resultatet altid bedre! Du bestemmer selv, hvornår slutningen er! Punktum.
myownbosscph.com 