Klokken er 10.00 om formiddagen, og vi skal ind på den stemningsfulde og hyggelige café The Log Lady i Studiestræde. Indenfor møder vi Marie Louise Tüxen , af venner kaldet Malou, som er radiovært, skribent og debuterende forfatter. Ordene har spillet en central rolle i Marie Louises karriere – om det var det lyriske, de rullerende r’ere fra spanskstudiet på KU eller det talte ord gennem radiomikrofonen på Radio 24/7. Marie Louise valgte, at vi skulle mødes på The Log Lady, da ferniseringen for hendes debutroman “Jeg ser mig selv som rytmisk” finder sted på selvsamme café den kommende måned. Marie Louise fortalte med en underspillet humor, som hun også udtrykker i Wulff Morgenthaler striberne i Berlingske Tidende, ærligt og åbent om, hvordan hendes karriere og privatliv hænger uløseligt sammen.
Hvordan ser en forfatterindes hverdag ud?
En debuterende forfatter som jeg selv lever ikke udelukkende af at skrive egne bøger. Men jeg lever af at skrive, og det er godt. Jeg står op, når jeg vågner, som er en gave i sig selv, hvis du forstår. Jeg kører oftest ud på Siljangade, til et dejligt levende kontor hos WulffMorgenthaler. Her skriver jeg fx striber til avisen, manus til film- og bogprojekt med Anders Morgenthaler og mine egne ting. Dvs digte og længere tekster, der måske en dag bliver til en bog. Indimellem spiser jeg frokost i byen og føler mig taknemmelig, når andre giver. Jeg kører hjem, når jeg ikke har mere at give af. Nogle dage snakker og luftkigger jeg mere, end jeg skriver. Jeg synes ikke, jeg er så disciplineret, når man kigger udefra på min arbejdsstruktur, men selv om meget af det, jeg laver, kan ligne en ligegyldig dans om den varme grød, så laver jeg mine ting. For så med ét tager Fanden ved mig, kadencen ryger op og fede ting nedfældes og formes. Til tiden.
Hvor finder du inspiration?
Det er noget med at være opmærksom og observerende på alle de stemninger og små ting, der er lige foran mig. Det folk siger eller gør. eller de ting, jeg selv føler og reagerer på. (Jeg har tit de samme følelser, som mange andre) Når jeg røres af et eller andet, kan jeg omsætte det til noget, altså give det en form. Ganske lig klicheen skriver jeg rigtig godt når nede. Men jeg behøver ikke være det. Jeg kigger ofte på relationer mellem mennekser og synes, de er voldsomt interessante at give sprog. Jeg skriver ofte mere om tanker og følelser end egentlig handling/plot.
Er der noget du er særlig stolt af at have opnået karrieremæssigt såvel som personligt?
At udgive min bog Jeg ser mig selv som rytmisk. Digtene i Hvedekorn. Radioprogrammet Bikinilinjen på 24syv. Porøset på Det Kgl. Teater, hvor jeg havde hovedrollen i #4. Medgang og Modgang for WUMO. Essayet Væltet på Vaginavej. At elske hårdt og falde hårdt og rejse mig. Min søn ❤ ofc.
Boss to future boss – hvad er dit råd til os?
At finde ud af, hvad der driver jer, hvad I er gode til. Og gøre Jer endnu bedre. At tage chancer, og tale med folk, ikke stå i hjørnet og vente på, at nogen prikker Jer på skulderen. Det gør de nok ikke. Stil evt dig selv spørgsmålet, hvad er vigtigst: Økonomi, passion, frihed. Det er ret afgørende
JOURNALIST: LISA FERNANDES // FOTO: HEDDA RYSSTAD // VIDEO: LAURA KÄEHNE
myownbosscph.com 