FILM: ALBERTE FAITH HENLER /FOTO: JOACHIM MICHELSEN KVALENG /TEKST: MASHA J. KOPPEL
”Det vigtigste for mig er at holde balancen.”
Vi møder Thomas Skjold Munch på Badstuestræde foran det ”spirituelle fitnesscenter” Tinkuy.
Thomas er rolig, har langt, kulsort samurai-hår og fører os ind i centeret, hvor han beder os om at tage skoene af. Han siger, at vi gerne må fornemme hvor i rummet vi er bedst tilpas. Vi vælger et hjørne med madrasser, puder og tæpper og sætter os til rette, mens Thomas laver urtete.
Thomas sætter sig roligt på en sivpude og holder et par minutters stilhed. Han tager luft ind, og fortæller at han i 2002 gik på højskole i Skive, efter at hans bedste ven havde mistet livet i en bilulykke. Højskolen skabte perspektiv og dødsangst.
” …så troede jeg at jeg ville lave poesi, klæde mig i sort og drikke mig ihjel.”
En dag lå Thomas på sin fars sofa med en hjernerystelse og en depression om ørene, da han tilfældigvis åbnende bogen ”Tryk dig sund”. Bogen hjalp Thomas tilbage til sin krop og var med til at skabe en spirende interesse for sammenhængen mellem den fysiske krop og de uhåndgribelige følelser.
Thomas er vokset op i Odense Nord sammen med sin far og lillebror. Hans mor er grønlandsk, og tog, da Thomas var barn, tre år til Grønland sammen med lillebroderen – men uden Thomas. Som ung opdagende han Nirvana og deres legendariske album Smells Like Teen Spririt, stjal slik i Spar og arbejdede som opvasker på en græsk restaurant. Under ungdommens letsindighed buldrede en dyb sorg, der blev til angst, udløst af savnet efter sin mor og sorgen efter sin bedste ven. At blive revet væk fra sin mor som en lille dreng startede angsten. Den angst som Thomas nu kender, og som, ifølge ham selv, har gjort ham i stand til at arbejde og hjælpe med andre menneskers angst.
På højskolen Krabbesholm opdagede han styrken i sin egen skævhed. I den første lange periode af opholdet lavede han ingenting, fordi ingenting betød noget eller gav mening. Hans lærer pressede ham til bare at lave et eller andet. Han besluttede at grave et hul. Det blev til en grav som fyldtes med vand fra dræn i skoven. Thomas lavede en 1:1 dukke af sin krop i hønsenet, med en lampe i maven. På gravstenen stod: ”Wanna travel?… Stay at home”.
”Vi skal huske at dyrke vores egne indre skævheder. Det er dem, der gør os federe.”
Efter højskolen, kone og et par børn, begyndte Thomas at læse journalistisk på RUC. Det skulle vise sig at danne ramme for et af de mest skelsættende øjeblikke i hans liv. Nemlig undervisning af en lærer fra Statens Teaterskole, der underviste i stemmetræning. Det brød muren mellem kroppen og hovedet, så de to blev koblet til hinanden. Oplevelsen trak tråde tilbage til farens sofa og ”Tryk dig sund”, da han nu kom endnu dybere ind i oplevelsen af, at man ved at arbejde med sin fysiske krop, kan påvirke sine psykiske smerter, og følelser. Smerten og livets modstand ligger i vores krop, og gør kroppen tung at slæbe på.
”Smerter i kroppen er ofte skabt af følelser vi har undertrykt.”
I dag arbejder Thomas som BSDS-benhandler (body self developing system). Behandlingsformen åbner og hjælper med at slippe de følelser der skaber smerte i vores kroppe, ved at trykke bestemte steder på kroppen. Filosofien bag bygger på, at kroppen kan selv, det er bare om at sende impulser fra de rigtige områder.
Vi afslutter vores besøg med at overvære Thomas give en lille behandling til en af boss’erne. Thomas er rolig og koncentreret, mens han målrettet arbejder sig igennem kroppen. Kroppen både griner og ømmer sig. Thomas giver os alle sammen hånden og ser os i øjnene mens vi siger farvel og træder tilbage ud i verden.
”Mit råd er: kys når I synes, I skal kysse – lad være med at vente.”
myownbosscph.com 