Lis Kasper Bang er tidligere model, makeupartist, iværksætter og senest nyudklækket fotograf. Hun fortæller om sin karriere, der rummer mange omvæltninger, som ligger i tråd med hendes eget liv, der også har været fuld af eventyr og modige valg, og med den største selvfølgelighed i stemmen, fortæller hun, at fotografiet er det, hun vil bruge resten af sit liv på. Dog fortæller Lis, at et karriereskift, som det hun har foretaget, kræver viljestyrke og tro på egne evner.
Tekst: Anna Skovby Foto: Julie Møgelmose
En solrig onsdag formiddag møder MOB holdet en selvsikker og stilet kvinde, der byder os pænt indenfor i “tårnet” sammen med datteren Bella, der for tiden også er Lis’ personlige assistent. Tårnet er beliggende på 5. etage i et lejlighedskompleks på Østerbro, hvor det udgør Lis’ nærmest eventyrlige fotohule. Det er her, hendes kunstportrætter bliver vakt til live, og vi bliver oplyst af det naturlige dagslys, der strømmer gennem det store vinduesparti. Lyset skaber energi og en rolig atmosfære, men som besøget skrider frem er det ikke kun lyset vi bliver oplyst af.
Lis Kasper Bangs professionelle karriere bliver allerede skudt i gang, da hun i teenageårene bliver opdaget som model og arbejder gennem flere år i bl.a. Sydafrika, hvor hun som 21-årig også får datteren Sara. Et lille barn var ingen hindring for Lis, og Sara kommer med under armen på diverse jobs. Grundlaget for hendes fremtidige succes bliver allerede etableret i denne periode af hendes liv. Her skaber Lis kontakter i modebranchen og især bekendtskabet med Søren Hedegaard får betydning for Lis’ videre karriere. “Han er min guru”, forklarer Lis med lys i øjnene og et stort smil på læberne. Søren Hedegaard åbner for alvor op for hendes karriere som makeupartist, der bliver et naturligt farvel til modelkarrieren.
Lis Kasper Bang har ofte været forgænger indenfor modebranchen, og har derigennem vist sine evner som iværksætter og innovatør. Da Lis som makeup-artist opdager, at der ikke findes butikker for professionelt makeup i Danmark, indgår hun et partnerskab med veninden og stylisten Pernille Holm om at åbne butikken Makeup Forever, hvor de sælger makeup til professionelle og tilbyder makeover til private kunder. Partnerskabet mellem de to veninder fungerer fortrinligt, fordi de komplimenterer hinanden godt. Lis fortæller
“Jeg er ikke særlig god til at sælge – jeg er lidt mere introvert og hun er meget udadvendt.”
Forretningen går som strygende, og derfor beslutter de to iværksættere sig for igen at forsøge sig på at gå ind på et hidtil uudforsket marked. De åbner Danmarks første makeup- og stylingbureau, som får navnet First Booking.
Lis kender både sine begrænsninger og sine styrker. Hun formår gang på gang at benytte sit bagland og trække i de rigtige tråde, der gør at hun lykkedes med alle de projekter hun sætter sig for. Dette vidner om en handlekraftig bosslady med stor tro på egne evner. En tro mange af os unge kunne tage ved lære af. Lis opfordrer os til at tro på de projekter vi kaster os ud i – så må omverdenen passe sig selv, mens vi forfølger vores drømme.
De to succesforetagender er ikke nok til at slukke tørsten hos Lis. Der skal ske noget nyt. Efter 14 år med First Booking og 27 år i bagagen som makeupartist springer Lis Kasper Bang ud som fotograf. Hun beskriver det som angstprovokerende at foretage dette markante karriereskift, og fortæller hvordan hun ved sin første fotoudstilling følte, at det var “som at klæde sig nøgen af” at vise sine værker for offentligheden. Blandt andet derfor finder Lis’ første udstilling sted i Sydafrika “for det er langt væk fra alt hvad jeg kender, så der kan jeg slå mig løs”. Igen er der vind i sejlene for Lis og kompasset peger mod endnu en succeshistorie. Som Lis selv beskriver mens hun roligt sidder foroverbøjet i lænestolen “jeg er en meget slow starter, men jeg har altid fornemmelsen af at når jeg starter noget op, så ved jeg det nok skal gå”.
Datteren Bella går i gang med at finde Lis’ fotografier frem på Macbooken. Et mangfoldigt katalog af både klassiske portrætbilleder, men i særdeleshed kreative og nye vinkler former sig på skærmen. Lis fortæller samtidig, at hun arbejder mellem hvert billede. Hun er ikke interesseret i det opstillede, men i det ligefremme, simple og umiddelbare. Hun portrætterer mennesket i de sekunder hvor man bare er til stede og ikke er opmærksom på sin egen positur. Magisk og legende står det frem på skærmen. Måske et lille oprør mod sin tidligere branche, hvor alt skulle se perfekt og retoucherede ud. Nu tværer hun makeuppen ud og eksperimenterer med at portrættere mænds feminine sider. På skærmen ser vi en ung fyr klædt i tylskørt og øjenskygge. Forfriskende, nyskabende og udfordrende.
Trods at Lis er privilegeret i form af at få tilbudt job efter job uden selv at skulle stemme dørklokker, har hun haft sit at kæmpe med, især i barndommen. Faderen var perioder alkoholiker og moderen var fraværende. Lis måtte skabe sin egen verden og dette har været med til at give hende det drive hun har i dag, samt bidraget til en melankoli man også kan se i flere af hendes fotoværker.
Et sidste råd inden vi valfarter ud af tårnet igen “gå i dybden, lad jer inspirere, lad være med at være bange – Pas på hvad i ønsker jer, for det går i opfyldelse”. Her slutter rejsen og tilbage står vi alle og bladrer gennem fotobøger sammen med Lis, og har egentlig ikke lyst til at forlade det kreative rum i tårnet. Vi har mødt en fotograf, der stoler på sig selv, eksperimenterer og som tør skifte erhverv sent i livet, hvor andre måske ville tøve.