Nicolas Westwood Kidd – Rapper

Tekst: Severin Amadeus Staack / Foto: S/H Portræt Anika Lori / foto: Marie Ketting

M. O. B. møder rapperen Nicholas Westwood Kidd, der hænger halvnøgen ud af lejlighedens vindue for at hilse på os. Singlen “Buongiorno” har netop ramt gaden og åbnede Zulu Awards for fuld skrue i sok og sandal. 100% Kidd stil.

Han åbner døren, før han lynhurtigt smutter tilbage ud på badeværelset, for og rense resterne af sidste nats party med pladeselskabet af. En frisk og afslappet Kidd træder ind i stuen. 

Buongiorno Kidd!

“Begå dig med folk der er klogere og dygtigere end dig. Vær fascineret af andres success, ikke intimideret” -Kidd

Q+A

Hej Nicholas! Hvordan fandt du vejen til musikken?

Det var faktisk på en friskole, jeg først mødte musik som noget inden for min rækkevidde. Som 15 årig startede jeg så på Det Frie Gymnasium og mødte ligesindede. Andre unge, der var politiske, der gerne sad på gaden og larmende. Jeg fandt min flok.

Det var i Drop Dead, at en medarbejder gav mig en CD med musikprogrammet Fruity Loops, og nu skulle der fandme laves noget musik.  

Så kom “Kysset med Jamel” ud af ærmet, og det gik kun opad derfra.

Da vi optog “Kysset med Jamel” i et improviseret studio, havde vi ingen idé om, hvor stort det ville blive. Jeg vidste bare det skulle uploades på Youtube den 1. marts 2011, og det nåede vi knapt nok også. Jeg vågnede den næste morgen, og alle havde delt det på Facebook. Deraf gik det meget stærk, der var sygt fest hver aften, hvis jeg spontan ville tage til Paris eller Berlin med gutterne så gjorde jeg bare det. Jeg kørte rundt, spillede en masse koncerter, og havde bare en fed tid. Men så opdagede jeg, at jeg oftere og oftere bare festede, fordi folk forventede det. Jeg følte mig hul, og skulle bare væk fra det hele. Heldigvis skulle jeg alligevel til min kusines bryllup i Indien, og besluttede mig så for at blive hos min familie der. Jeg kunne endelig finde ind til mig selv igen, og finde ud af, hvad det egentlig var, jeg ville: Leve et roligt liv, med en kæreste, og en vennekreds der elsker Nicholas og ikke kun KIDD. Og så selvfølgelig stadigvæk fyre den af fra tid til anden, og producere fed musik selvfølgelig!

Hvor er Kidd i 2021?

Fuldstændig tilbage fra mit break. Jeg har bare været i gang i studiet den sidste tid for at arbejde på en masse ny musik. Arbejdet med CHEFFRecords har også intensiveret sig, og i går blev jeg færdig med at optage min nye plade, der skal udkomme her i efteråret. Det kører bare. Men det betyder ikke, at jeg aldrig tager en pause igen. Over de sidste 10 år har jeg lært, hvor vigtigt det er at tage et break fra showet, især når man selv ER showet. Så der kan meget godt komme en dag, hvor jeg bare trækker mig tilbage til endnu en pause på en eller anden græsk ø eller til familien i Indien igen. Men jeg er nået til et rigtig godt sted i mit liv, så jeg vil helt klart aldrig smutte fra musikken for alvor.

Tak for tiden,

Arrivederci Kidd!

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this:
close-alt close collapse comment ellipsis expand gallery heart lock menu next pinned previous reply search share star